Hjemme hos min mor hang de i flok, store og små imellem hinanden, nogle røde, andre orange og jeg elskede at gi’ dem et lille forsigtigt dask, når jeg gik forbi.
Så duvede de op og ned, snurrede lidt i deres lange metalfjeder før de igen faldt til ro i flokken.
De hang i stuen som glade farveklatter og jeg blev aldrig træt af at kigge på dem…
Ind imellem er jeg stødt på de kulørte fugle på loppemarkeder, de har suget mit blik til sig og min lyst til at flå dem med hjem har været stor, men jeg har ikke været så heldig at møde en, der har overlevet uden lettere såret vinge eller uglet fjerder, så jeg har ingen fået.
Før nu altså, hvor jeg har hamstret et par af de nyproducerede, én til Helle og én til mig.
Vi kan godt leve med, at de ikke er originale”vintage”-70’er fugle, de skal bare op og svæve, men kommer der en dag et intakt og fint eksamplar fra Ehrenreichs tid flyvende forbi, så skal den blive budt velkommen med smil og hoptimisme…
25 Kommentarer
Dén kan jeg godt forstå, at du har ledt efter! Den er jo sød og sjov og … gul! 🙂 Tillykke med nyerhvervelsen!
Hav en dejlig dag!
Det er jo direkte tilbage til barndommen. Jeg forstår din begejstring 🙂
Å ja – sånne er morsomme!
Min svigerfar er 82 år men spiller tennis med sine pensjonistkompiser flere ganger i uken. Gjett om jeg ble glad da jeg fant en tennisspiller med lang metallfjær som jeg kunne gi ham i gave. Og HVER gang jeg besøker svigerforeldrene mine må jeg gi tennisspilleren en dask. Ja, ikke svigerfar, da, men denne som svever 😉
Arj, det er da sjovt! Sådan én havde jeg hængende på ungpigeværelset. Det er en skæg fornemmelse, at se et billede i en helt anden sammenhæng, af noget man faktisk havde glemt.
Hvor fedt! Dem havde jeg helt glemt eksisterede, men gud, hvor er de bare fede!
Den er nemlig lige præcis gul, Pernille 😉
Rent barndomstrip, Liselotte, jeg er helt forelsket 🙂
Godt at høre, at det bare et ketcheren, der får et dask og ikke svigerfar, Hanne 😉
Det havde du garanteret, Sifka, og nu når jeg tænker over det, så burde der også hænge en i huset i Ry…
Ja man kan glemme, Tina, og så blive helt glad, når man husker igen 🙂
Åhr ja, god ide! Jeg tror, at jeg efterlader en, når jeg rejser derfra;)
Nej, hvor pudsigt – de fugle havde jeg fuldstændig glemt!! Men det er da en skam, for jeg elskede dem som barn – og husker også hvad der skete med den lette, fjedrende hoppen hvis man “kom til” at hive lidt for meget ned i fjederen….
Tænk at de laves igen. :0)
Jaa, hvis man kom til at hive lidt vl meget i dem slog de imod loftet, BONG! tihi.
Der blev jeg ogsaa lige sendt ca 40 aar tilbage 🙂 Tak for det.
Jeg havde også et par gule af slagsen hængende på pigekammeret. Jeg kan huske de hang i mit vindue og ofte var de mere støvede end gule, da rengøringstrangen ikke altid var så stor, når man kun var 15. Til sidst var de vind og skæve, da alle der kom på besøg lige skulle give dem et lille dask. En veninde var så heldig (syntes jeg ), for hun havde to af de store.
Altså, da de nu kom frem igen, ja så ved jeg ikke lige, hvad det var der skete med mig her som snart 52 årig, men jeg har i hvertfald investeret en mindre formue i at købe to af de store røde, og de hænger nu i et hjørne på mit arbejdsværelse og er bare så dejlige, når de danser rundt i deres lange fjedre. Tænk, hvor meget garn jeg kunne have købt for de penge. Sådan er der så meget!
NØJ sikke et smil der lige landede midt i fjæset på mig :):) Jeg havde da glemt alt om de spøjst udseende fugle. Jeg havde een på værelset da jeg var barn. Den var orange! Jeg har ikke set dem siden.
Hvor fåes de nu?? 🙂
De kunne godt komme i nogle gevaldigt ukontrollerede svingninger, Ulla, hvis fjederen lige blev spændt lidt hårdt 😉
40 år, Lene, vi bliver halvgamle efterhånden…
Hvis du vidste hvor længe det tog mig at nøjes med mellemstørrelsen, Rie, jeg stod længe længe længe med de store i hånden, men besindede mig.
Men de har dem jo endnu 😉
Jeg har købt hos Sinnerup, Tina…
Åhhh dem havde jeg glemt – jeg havde en i brun og en i orange. Og så havde jeg en sjov mand på fjedre – jeg tror egentlig bar det var et hoved og måske kun en frø. De var så sjove. Den fugl vil gøre lykke, jeg må til Sinderup…..
Afsted med dig, Anne, i kommer da nærmest ikke igennem weekenden uden en hoppende fugl 🙂
Laura har to af de originale røde hoppende mænd, Hoptimisterne, og du har ret, det er kun et hoved på en fjeder og så et par store flade fødder…
Min fugl var grøn – og så lavede samme firma nogle frøer med en noget stærk fjeder i. Gav man dem et dask, vippede de frem og tilbage i en evighed.
nej ja…kan du så huske de små røde hoppetings væsner på en spiral og store røde fødder…de var vist fra samme tid :-)…min fugl var blå 🙂
nååå de røde mænd har “vi” talt om..fik ikke lige læst de øvrige kommentarer 🙂
Tak skal du have 🙂
Ha ha -dem kan jeg godt huske også. pling direkte tilbage til de glade 70’er og ens uskyldige barndom. tak for mindet!!!
Kh
tanni
hehe, den kan jeg godt huske – vores var grøn, ligesom telefonen…. vil næsten tro min mor stadig har den, hun er en gemmer. Den ligger oppe i skabet. Sammen med den lille mand på fjeder som Anne (den anden) snakker om, og fuglen der dypper næbbet….
og platten med Armstrong på månen….
Det er jo ren nostalgi, Anne ! – Tænk engang, jeg havde fuldstændig glemt de sjove fugle, – og “pling”, – så er man tilbage i barndommens land ! 🙂 – Min var gul, – lillesøsters orange, – vores ynglingsfarver dengang ! 😉 TAK for “gensynet”! 😀
Dem havde også fuldstændigt glemt. Jeg havde også en, den var vist rød. Og vi havde også de der små runde mænd som stod og vippede, når man gav dem et klap på hovedet. Dem har vi stadig et eller andet sted i huset, men fuglen er forsvundet, tror jeg.
Hvor køber man de kære fugl/fisk tingester? Er blvet vild efter at købe en 🙂
Birdies kan købes hos Sinnerup, i flere lækre farver og i 3 størrelser.
Mon ikke jeg er nødt til at have en lille lilla en til at jule med…