Aftensmaden har været af den letlavede slags i dag, men af den letlavede super velsmagende slags.
Elastisk pizzadej æltet godt igennem på maskine, mens topping blev skåret og lagt dekorativt på fad, 10 minutters arbejde til mig og så kunne resten ellers med sindsro overlades til resten af de sultne.
Alle fik bygget lige præcis den pizza, der var deres ynglings, nogen klarede endda at sætte 2 til livs…
Frisk mozarella.
Bresaola.
Squash i tynde tynde skiver.
Stærk pølse.
Saftig tomat.
Pesto med masser af pinje.
Sauce med hvidløg i flok og masser af frisk basilikum.
Og så lige lidt ruccola til at give lidt skraphed, når pizzaen var bagt sprød og rygende varm…
For 2 år siden omkring Kr. Himmelfart sad vi et lidt lunere sted og nød pizza direkte fra ovnen; der gad vi også godt at ha’ siddet i dag, men det er lidt langt at køre sådan en onsdag efter job.
Jeg længes pludselig helt vildt meget…
7 Kommentarer
Du har inspirert meg – i morgen kveld blir det selvkomponert pizza her hos oss ! Takk for en vakker blogg, jeg har besøkt deg noen ganger og vil nok følge med videre. God langhelg fra Hege i Norge
Uhmm.. Nu blev jeg pludselig opmærksom på den manglende aftensmad! Det er for sent at lave pizza nu. Øv :O)
Uhmmm, det ser dejligt ud. Og let mad er altid velkomment i mit hjem.
Nyd fridagene, jeg vil.
Dorte
Ser godt nok lækkert ud, en god ide selv at komponere sin yndlings…
Åh hvor jeg forstår din længsel! Jeg længes også efter sol, varme og fremmede himmelstrøg i disse dage…
Mmm, det ser veldig godt ut. Smart å la alle sette sammen pizzaen sin selv, kanskje det er en idé for middagen vår i dag.?
Jamen det er da dejligt at vide, at i nu er klar til dagens aftenmåletid, Hege, god appetit 🙂
Og velkommen her igen en anden gang…
Håber, at du fik fyldt skrutten, Gitte…
Let mad kan være dejligt på de dage, hvor meget andet trækker, Dorte.
Også gode fridage til dig…
Det bliver i alle tilfælde nydt her, Kirsten, når man selv beslutter, hvad der skal ovenpå…
Jeg bruger timer på at kigge på rejser, Olines, for det eneste, der indtil videre, er på sommerens program er en uge i Saltum, og det er altså ikke helt nok for mig…
Måske, Lise, det er i alle tilfælde hyggeligt at lave mad på den måde, for alle er “tvunget” til at deltage…