Et solfyldt alrum, stilhed, en nyplukket dugvåd Albertine, hed cowboykaffe i koppen, et hjertevarmt og opløftende brev fra en dejlig mor og så lige lidt hvidt perlestrik – jeg behøver ikke meget mere for at gøre dagens første timer skønne.
Senere kommer hele svigermekanikken og herlige venner til brunch, men jeg lader mig ikke sætte op i tempo lige foreløbigt, jeg sidder, bare sidder, og glor ud den store have, hvor den bløde hyggehund lunter rundt og tjekker op på, om noget spændende er hændt i nattens løb…
Tankerne løber, både frem og tilbage, på en god måde, ikke krævende eller puls-øgende, bare gode tanker om gode dage, det giver varme inden i og smil om munden.
Det er ikke svært at sidde her og være godt tilfreds med livet.
Stille morgen er zen for denne mor…
11 Kommentarer
Uhm… min morgen ligner, men om et par timer ligger en lang arbejdsdag og venter… desværre 😉
Jeg ville stort set skrive, hvad Liselotte skrev, lige bortset fra det med arbejdsgaden 😉
Du har ein god start på dagen og det gjer godt! Eg skal ut å kjøpe meg ein bukett med peoner og nyte dagen og livet!
Ha ein fin dag!
Den ideelle morgen, for en livsnyder :o) Nyd den Anne, den er dig velundt! Håber din dag blir god..
Jeg har også nydedag…og det er så dejligt….
Står du altid så tidligt op på en fridag? Puhha, jeg får helt dårlig samvittighed. Jeg havde et ekstremt søvnunderskud og stod op kl. 11! Det sker godt nok meget,meget sjældent, men jeg trængte noget så skrækkeligt!
Tak for dejlig mad :O) -og selskab….
Godt gået, Anne – uhm ´jahhh, stille morgen ER bare ren zen… og kridthvidt perlestrik er smukt, det får mig til at tænke på brune arme, glade smil og varme dovne hyggedage…uhmmm… det bli’r da gooodt!
Den arbejdsdag er heldigvis overstået for længe siden nu, Liselotte 🙂
Ja, vi sidder sikkert rundt omkring og gør en hel masse, der ligner, Hanne, os der ikke længere har små børn, der står skrækkeligt tidligt op og som derfor nyder vores eget gode selskab i stilhed…
Håber, at du fandt dig nogle smukke pæoner, Solveig…
Jeg stor-nød, Gitte, tak 🙂
Det er det nemlig, Kirsten, livet er godt og det skal nydes så tit man kan komme til det…
Jeg står altid tidligt op, Birgitte, kan sagtens finde på at stå op kl 5 en sommermorgen, bare for at nyde lyset, stilheden, solen, haven og en stille kop te i nattøj på terrassen.
At sove længe er ikke min spidskompetence 😉
Selv tak, Hanne Hønsemor…
Det bli’r nemlig SÅ godt, Susanne…
Skønne billeder Lene, næsten en helt lise for sjælen at se dem.
Glæder mig til at se mere af det der erle-perlestrik, det ligner næsten noget af det jeg strikker pt, mit er bare lime-grønt.
Nu hedder jeg godt nok ikke Lene men Anne, men billederne er jo de samme uanset hvad Lise 🙂
Og perlevesten er færdig og fin…