Der er endnu engang killinger i kassen her i Casa Dyrholm, helst ingen sommer uden mislinger, det kan vi heldigvis let blive enige om.
2 stk blev det til i denne omgang, Sofus og Sally, ingen har for alvor undersøgt om navnene passer til kønnene, men indtil videre er det i alle tilfælde det de hedder…
Amanda er den trofast sitter, hun sidder der ved kassen og aer og pusler, og Bella-mor nyder tydeligt selskabet, hun ved slet ikke, at man selv skal sørge for sine killinger og endda også passe lidt på den med et skulende blik og et bestemt hvæs, næh-nej, hun kalder os faktisk hen til sækkepuden ved siden af kassen, så hun har opbakning til projekt misling….
Mens jeg lige sidder her for en kort bemærkning modtager jeg løbende bulletiner fra alrummet, ikke en lyd eller bevægelse i kassen går ubemærket hen, der bliver holdt øje og nåååhhh’et og åååhhhh’et.
Gad vide om man kan få et par dages barsel…
7 Kommentarer
Det gør der altså også her. Nååååhh! Hvor er den yndig:)
…og her….Nåååååhr…hvor nuttet :o)
Åååårrrrhhhhh….jeg bliver lige blød HVER gang!!!
Ååååh, det må da om ikke andet udløse et par omsorgsdage pr. killing. Ellers sender du dem bare over til mig 😉
Jeg stiller mig selvfølgelig også op i koret og “nååher” og “ihheer” og ville så gerne have sådan én 🙂
Man skal være noget cool, hvis man ikke lader sig påvirke af sådan et lille stykke kattedyr…
Nåååå mislinger igen. Heldige jer. Intet som. Vores er ikke længer lille, han er stor og fed og holder hof af smukke hunkatte. En kom med killinger den anden dag, lagde dem i carporten og forsvandt. Heldigvis hentede hun dem igen – heldigvis!