Sjov søndags-aktivitet, synes en enkelt af os, andre blev nede og kiggede bare op og syntes, at der var skrækkeligt langt mellem barn og fast grund!!
Og små gys og knuder i maven kunne man også få, når man syntes man hørte lyden af karabinhager, der åbnede sig, uuuuuhhhhhh…
Jeg har en eller anden fornemmelse af, at det er dumt at sige, at det var første og sidste gang, at Amanda hang der på væggen, for det kommer vist ikke til at holde vand.
Klatretøs…
4 Kommentarer
Orv, sikke sej hende Amanda er. Hatten af for hendes mod, og så ser det da i øvrigt helt godt ud når hun hænger der på “klippen” :o)
Klatring skal jo være veldig bra – for koordinasjon, balanse, konsentrasjon, fokus m.m. Her i huset har datteren dratt på klatring uten meg. Likedan med klatring i juv, skikjøring ned bratte fjellsider etc etc. Det er ikke alt en mor behøver å se, eller vite om, er mitt motto…
Hun er nemlig sej, den lille splint, Puttenings 🙂
Du har helt ret, Anne, det er ikke alt, vi behøver at være vidner til.
Men sjovt havde hun det…
Det er da både fedt og sejt – og alle raske børn er da frygtløse 🙂