Sofus sover trygt og godt og tungt i Amandas arme, hun sidder stille og nærmest oser af ro og nærvær, lige noget for en lille fluffy kat, der stadig bruger det meste af døgnet til at sove i bag nedrullede øjenlåg.
Der er ellers kommet store øjne hos både Sofus og Sally, og vi mennesker studeres grundigt alt imens der knirkes og møffes, når mislingerne er oppe i arm, og det er de temmelig tit og er de i kassen og vågne på samme tid, så ases og moses der rundt, endnu ikke vildt og hurtigt, men meget tydeligt på en lege-agtig måde.
Vi får aldrig nok af de små uldne…
6 Kommentarer
Jeg er da fuldstænding solgt! Hvor er det en sød lille killing. Jeg er helt forelsket, men vores egen gamle Abel vil nok ikke synes om at få en ny “kammerat”. ;o)
Åhhhh nej dog – smeeeelt.
Skal ham Sofus ikke til Espergærde, når han bliver stor? Vi mangler i den grad en lille ekstra kat – mest til mor og søn (og datter og far), men også til at sætte lidt fut i vores kat, som vi i februar har overtaget som skilsmissekat.
Å….så nydelige.
Hilsen Sol
Det er ikke alle katte, der er lige begejstrede for en ny bo-fælle, Heidi, men der findes faktisk gode anvisninger på, hvordan man får dem introduceret for hinanden på bedst mulig måde…
Det kan da godt være, at han skal det, Rumlestrik 🙂
Han er klar til at flytte hjemmefra sidst i september…
Ja, han er kær, Sol…
Se nu ville jeg jo få rindende øjne og nyse som ved vintertide, hvis jeg kom i nærheden af ham, men bortset fra det, er han da forfærdelig skøn at skue.
Ej hvor er han fantastisk sød!
De er jo slet ikke til at stå for.