Der er hygget igennem i alrummet i eftermiddag, snik-snakket og grinet, kloget og undret, der er ikke meget, som vi ikke har en mening om og alt mellem himmel og jord bliver luftet og vendt.
Sådan en eftermiddag i godt selskab er powerbenzin på den mentale motor og velduftende balsam for hjerte og sjæl.
Det var dejligt, at Liselotte var frisk og spontan og vendte kareten i retning af heden i dag…
Nu er her stille igen, Liselotte er på vej hjem til sin egen familie, og jeg går og venter på at min skal dukke op efter kajakroning.
Mens jeg venter og rydder oppe i det virvar af strikkeopskrifter, kaffekopper, halve boller og sukrede teskeer, der fylder spisebordet, så fyldes jeg af glæde og varme over, at bloggeriet har ført venskaber af den slags med sig, det er en vidunderlig sidegevinst, som jeg er meget taknemmelig for.
Så tak for besøget, dit kære væsen, det var dejligt, at du turde at komme, selvom der var kattekillinger i fri dressur…
4 Kommentarer
Man bliver så varm i hjertet, når man læser om blogvenskaber, der bare bliver bedre og bedre…( og læs: man= jeg) 😀
Det var også med geléknæ jeg kom, med tanke på de løse killinger, men det gik da helt godt. Okay… måske er jeg den eneste, som ikke har kastet mig over dem for at kæle og kramme, men jeg var – sagt i al fortrolighed – meget taknemmelig for, at de var i “bur” 😉
Anne, jeg har det som du. Tænk engang, at bloggeriet har kastet sådan en veninde lige ned i mit skød. Jeg er verdens heldigste menneske 🙂
Jeg ville heller ikke have kastet mig over de der kattekillinger, jeg synes de er søde, men helst lidt på afstand, og på billeder synes jeg de er rigtig søde, sådan nogen små “uldtotter”
Det lyder som en aldeles fortrinlig måde at tilbringe en torsdag på. Og gode veninder kan man ikke få for mange af – hverken af den ene eller den anden slags. Det er dem, der er der, når alt andet falder fra hinanden (eller truer med det). Tillykke med det fine blogvenskab.