Amanda har været så heldig at få tilbudt at låne et klaver, et rigtigt klaver, et Hindsberg, og siden det blev kørt ind i huset for en time siden har tonerne flydt fra arbejdsværelset, hvor det har taget ophold.
Hun sprudler og stråler af glæde, spiller og spiller, og det ene nodeark efter det andet bliver hevet frem og mens jeg sidder her og skriver er det Pink Panther og Yesterday, der ledsager mit spilleri på tasterne.
Jeg har en fornemmelse af, at spilleriet vil fortsætte i timevis, i dagevis, i ugevis og måske endda i årevis, hun bruger timer på at klimpre og fra første anslag for 3 år siden har hun været hooked…
Indtil i dag har hun bare haft med et Roland elpiano at øve sig på, og det er slet slet ikke samme fornøjelse, hverken at spille på eller at høre på, som et rigtigt klaver er, så jeg forstår hendes store glæde over dette gavmilde og hjertevarme tilbud, som jeg synes udlånet af klaveret er.
Vi er i alle tilfælde rigtigt glade for, at nogen havde lyst til at lade deres instrument bo her nogle år.
Måske kan det at der nu står et klaver lige her ved siden af computeren være et spark til mig, jeg vil egentlig gerne genoptage det spilleri, der blev lagt på hylden til fordel for ungdomsklub og kæresterier for 30 år siden.
Melodierne ligger i fingrene endnu, det mærkes når jeg sætter mig sammen med Amanda, mon ikke det er lidt det sammen, som det med at cykle.
Man glemmer det aldrig helt, det skal bare støves af og genindøves.
Det skal ha’ en chance, tror jeg, måske kan jeg en dag igen spille med dansende fingre, ligesom hende min lille pianistinde gør…
6 Kommentarer
Tillykke, det er da ikke det værste, der kan flytte ind. Selv på lånt tid.
Anne, det bliver I glade for! Jeg spillede selv på et Hindsberg som barn, det er et dejligt klaver. Jeg fik et klaver igen sidste år og regner ligesom dig med at det meste kommer tilbage med lidt øvelse, det ligger jo fingrene. Held og lykke med det!
Lånetiden strækker sig foreløbigt over de næste 3 år, Sifka, så vi kan nå at spille rigtigt meget 🙂
Er du kommet i gang, Lise, eller skal vi tage et fælles opfriskningskursus i cyberspace…
Et opfriskningskursus i cyberspace? Det lyder som en god idé. Jeg spiller lidt ind i mellem, men foreløbig bliver det til for lidt. Den 7-åriges jævnaldrende ven havde følgende kommentar en dag jeg øvede lidt mens ungerne underholdt sig med legekammerater: “din mor spiller godt, bare synd hun spiller sådan noget gammelt musik”. Tag den, Mozart. Jeg har overvejet opfriskningskursus for lige at komme godt i gang, men jeg havde ikke lige tænkt på cyberspace i den forbindelse. Hvorfor ikke?
Nej, hvor dejligt – det må virkelig være en fornøjelse. Jeg har spillet rigtig meget, da jeg var yngre, men det bliver til det rene ingenting nu – hvis jeg sætter mig til klaveret løber børnene til og vil være med. Sådan på den ganske insisterende “flyt-dig-Mor”-måde… 😉 Det kommer igen. Ligesom dit spilleri gør lige om lidt…
[…] er huset mindste rum og siden klaveret flyttede ind, synes jeg, at her er blevet sådan lidt optisk trangt, og jeg glæder mig vældigt meget til […]