“At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”
Klogt sagt, Kierkegaard!!
I går mødte jeg én, der stod i sin egen ende af verden og med fødderne i egne sko ville overbevise mig om, at hendes måde at se verden på var den rigtige, den gode, den fornuftige, den sande.
Det var synd at de briller, som hun så igennem, kun lod synet gå til enden af egen næsetip…
At hun mistede min opmærksomhed og imødekommenhed undervejs, ja det opdagede hun ikke, hun var for optaget af at fortælle mig sin mening, som jeg faktisk ikke havde bedt om.
Det nyttede ikke at hun talte længe og højt, jeg stod stadig i en helt anden verdensdel.
Der står jeg stadig og jeg står godt, heldigvis er mine fødder solidt plantet, så jeg svajede bare let for den blæst hun sendte afsted og jeg kom forholdsvis hurtigt i balance igen.
Jeg håber virkelig, at jeg husker på i det mindste at gå tæt på, og gerne helt op på siden af folk og titte gennem deres briller, før jeg forsøge at tale med dem om muligheder for andre måde at kigge ud i verden på…
8 Kommentarer
Klokt sagt :o)
Men man velger heldigvis sine venner, og en av de du beskriver blir man ikke lenge sammen med.
Ha en fin dag videre.
Klem fra Kari*
Jeg har læst et eller andet sted:
Det er svært at lytte, når munden er fuld af ord.
Hav en behagelig dag.
Gud, hvor er du klog!
Jeg møder sådanne mennesker i alle livets relationer, Kari, familie, vennekreds og i arbejdssammenhænge, nogle kan man vælge fra og andre må man “finde sig i”. Og så må man jo prøve at finde det positive i det og for mig blev det:
Husk altid at træde ned i den andens sko…
Ganske rigtigt, Kisser, men ind imellem må man parkere egne ord, mens man er nysgerrig på, hvilke ord den anden har på lager 🙂
Mobber du, Tina??
Hvis ikke, så tak 😉
Du sætter ord på tanker jeg også sommetider har, Anne – gode ord 🙂
Åh ja, det citat har jeg også brugt mange gange – for der er så megen sandhed i det.
At tage afsæt i en andens optik kan være SÅ svært, men det kan være en god hjælp til også at tackle situationer som den du beskriver. For i hendes optik ser verden jo ganske givet HELT anderledes ud end den gør gennem dine briller.
Godt du ikke væltede i hendes blæst 🙂
Tak, et cetera 🙂 Mon ikke det giver en eller anden form for genklang i mange af os?!
Jeg vælter ikke så let, Lotte, og derfor synes mange måske at de bare kan slippe deres blæst løs i min retning, men man kan jo godt være gennemrusket indeni, når de står der langt væk og bare stormer…
Akke ja. Det kan virkeligt være svært når nogle mennesker glemmer det med at stikke futterne i andres sko. Men endnu værre og sværere er det da faktisk når man fortæller dem, at det er en mulighed, og de selv mener allerede at have gjort det.