Lidt af hvert

TIRSDAG MORGEN TRUMMERUM…

04/08/2009

Tirsdagstilfredshed…

Vitamin, vitamin og atter vitamin…

Dameblad, der opfordrer til bare at sige Fuck det.

Flydende morgenmad med masser af sundhed.

Solskin og fuglefløjt ude, stilhed inde.

Kattekillinge-hurlumhej om fødderne på mig.

Bløde toner fra en radio ovenpå.

Et pigebarn, der pusler på badeværelset.

Ro, både udenpå og indeni, et af livets gyldne øjeblikke…

Jeg har siddet her længe, ladet tiden gå og haft tankerne på langfart, jeg øver mig, virkelig øver mig i det der “ro på”, som jeg gerne vil blive bedre til, og faktisk så går det ret meget bedre med det.

I afmålte doser altså, for ude lokker haven med sol og småprojekter, og ovenpå venter nogle kilo rent tøj, der vil stryges og lægges på plads, der er børn der vil snakke og hygge og måske også et brød, der vil bages.

Ro på er godt, men ikke alt for længe af gangen, så hep hep, videre i tirsdagens timer…

You Might Also Like

3 Kommentarer

  • Reply sarah 04/08/2009 at 11:29

    det er lykke….

  • Reply Cecilie 04/08/2009 at 17:49

    Hvor jeg elsker dine billeder de fanger virkelig noget. Der er så meget ro i disse billeder.
    Øver mig i at blive lige så god, og bliver meget inspireret af din blog og af dine billeder af hverdagens liv.

  • Reply Anne 05/08/2009 at 12:11

    Lykke rammer meget godt, Sarah…

    Tak skal du ha’, Cecilie, for dine søde ord, det er rigtigt dejligt, når nogen tager sig tid til fortælle bare lidt om deres oplevelse ved at læse med her. Det er ikke altid let at vide, hvad folk ser og tænker, hvis det da ikke lige handler om en nystrikket trøje 😉
    Så tak for det, det trængte jeg lige til, det var lidt benzin til blog-motoren…

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.