Lidt af hvert

2 LITER ØKO-MINI, EN POSE MANDLER OG SÅ EN GYSER…

21/09/2009

Pakkepost…

Nattesøvnsrøver…

Jeg har prøvet noget nyt – og ret smart – i dag, jeg har haft en bog med hjem fra købmanden.

Ikke en hvilken som helst bog, ikke en tilfældig bog fra et tilfældigt stativ, næ nej, en bog, som faktisk kun var at finde i købmandens butik, fordi jeg havde bedt den om at komme der.

Halv porto ved afhentning ved købmanden – det kan jeg li’ – især når jeg nu alligevel lige manglede mælk og mandler…

For et par uger siden snakkede Sifka om vampyrfilm på FB, jeg blev straks nysgerrig, har altid haft et blødt punkt for de blodsugende, og da jeg googlede “Lad den rette komme ind”, ja så kunne jeg se, at jeg da var gået totalt glip af noget vigtigt her, både film og bog.

Jeg bestemt mig for at snuppe bogen før dvd’en og bestilte hos Elounge, hvor den var at få på original svenska for rundt regnet fyrretyve kroner, og hvis man gad at hente bogen i en pakkeshop, ja så var der billig porto.

Tjek, tjek, tjek, pakkeshop i nærheden??

Ja faktisk i temmelig nær nærhed, lige oppe ved købmanden!

Smart altså!!

Måske er det en gammel nyhed, og måske man har kunnet arrangere sig på denne måde i ca. 1000 år, men for mig var det altså nyt, og jeg har skyndt mig at bestille lidt til pigerne, der også gerne læser om vampyrer, de snupper bare engelsk i stedet for svensk.

Vi skal gyse under dynerne i de næste dage.

Mmmmuuuuaaaaahahahahaaaaaa….

You Might Also Like

10 Kommentarer

  • Reply Sifka 21/09/2009 at 20:54

    Uh, så glimter tandspidserne igen;) God fornøjelse.

  • Reply Helle K. 21/09/2009 at 21:07

    BØH!

  • Reply Anne 21/09/2009 at 22:00

    Jeg glæder mig, Sifka, du kan låne den bagefter, hvis du da ellers tør 🙂

    UH, Helle…

  • Reply Linda 21/09/2009 at 22:30

    Det er nemlig smart! Fandt ud af det den anden dag, efter en shoppetur efter violinnoder, som elounge OGSÅ har (fanden stå i at vi tidligere bestilte i dyre domme fra over-there, og de sendte bind 6 istedet for nr 1). Ingen våde pakker udenfor døren, bare en fjoget bemærkning fra blockbuster ekspedienten – til at leve med.
    Vampyrer – ikke her i hytten, mine børn tååååler ikke den slags ;o)
    Ved ikke hvem af os der skriger højest……

  • Reply camilla 22/09/2009 at 15:12

    Ajj, dét er en god bog! Jeg slugte den i foråret og nød hver mundfuld 😉
    God fornøjelse!

  • Reply Karina 22/09/2009 at 21:36

    Kender godt pakkeshop men ikke bogen – og tak for et godt bogtip. Den kommer straks på listen og så kan der gyses lidt igen 😉

  • Reply Anne 23/09/2009 at 07:28

    Jeg har altså en kærlighed til dem med hugtænder, Linda 🙂

    Tak, Camilla, jeg er godt i gang, den stjæler nattesøvn…

    Pakkeshop er smart, så få du bare den gode bog til at lande der, Karina…

  • Reply Tanni 23/09/2009 at 17:46

    Uha Uha, den er så god den bog, Lad den rette komme ind. Jeg læste den her i sommer – uh gys hvor skønt. Hvis du kan lide den, vil jeg anbefale hans nyeste bog, “Manniskohamn” – den er endnu bedre!!! Ubeskrivelig god!!! Jeg mangler kun 25 sider óg trækker nu slutningen i laaangdrag bare for at nyde den noget mere. Mystisk mystik – skønt!!!! Kh
    tanni

  • Reply githa 25/09/2009 at 08:54

    Hej …ser du læser den spændende bog …jeg har kun set filmen , men du kan glæde dig …det er en gysfilm!!!Jeg købte min i en Tigerbutik for bare 20 kr ….

  • Reply Anne 27/09/2009 at 18:54

    Den snupper jeg da bagefter så, Tanni, tak for tippet 🙂

    Jeg må straks i Tiger, Githa, uuuuhhhhhh…

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.