Knap så energisk lørdag morgen som ellers, ingen indkøbslister, ingen plan om tur til byen, bare stille og rolig opvågning til en solfyldt stund med kaff’ og strikketøj.
Vaskemaskinen er i gang med anden portion tøj, og bortset fra Monopolets stemmer, er det den eneste lyd i huset, alt ånder fred og idyl med familien liggende trygt under dynerne og hjemmecirkus’ets dyr liggende i de solstråler, der lander på gulvet i alrummet.
Dejlig lørdags morgenkaff’…
Senere venter udflugter, men kun af ønsket slags, så de skal være så velkomne, en tur i haven kunne også friste, en sidste morfar i hængesofaen inden den pakkes væk for denne sommer, en gang småkagebagning og en tur til søen med hunden.
Der er nok at få tiden til at gå med, hvis man skulle blive træt af at sidde her og sumpe med højt hår og hængerøv.
Men inden jeg overhovedet vil tænke på at bevæge mig i andre led end dem i armene, så snuppe jeg lige en pind mere, og én mere, måske mange flere, for det er ganske spændende at se de uorganiserede striber vokse frem, og selv om de lige nu ikke er ret meget i harmoni, så er jeg stadig sikker på, at det ender med at blive ganske kækt…
7 Kommentarer
De stribe taler i hvertilfælde til mig 🙂
Du har de vakreste bilder! Fargene i strikketøyet er spennende! Ha en god lørdag. Høres ut som en perfekt en!
Vi drikke morgenkaffe af det samme krammelækre orange krus. Ej altså selvfølgelig ikke det samme, men et magen til. God fornøjelse med de farverige striber.
Der er ingen tvivl om, at det bliver ganske kækt, når det er dig der styrer pindene.
Rigtig god lørdag.
Venter med spænding 🙂 Har hun mon lagt “Folklore” ud til salg?
Kender det godt, den ene pind har det med at tage den anden, dejlige striber og farver…
Det blev en ganske dejlig lørdag, Lisbeth 🙂
Mano’erne har vi i alle farverne, men det orange passede lige til en september-morgen 😉
Vi må se, Sonnie, lige nu synes jeg godt nok at det er i overkanten spraglet…
Du må vente lidt længere, Pia, jeg er ved at strikke en i mindre størrelse og jeg vil ha’ at det hele skal være i orden, før noget som helst bliver offentliggjort.
Og så må jeg indrømme, at tempoet ikke er det højeste, første gangs strikning var noget sjovere.
Men snart, Pia, snart…
Og så lige én mere og én mere, Kristen…