Lidt af hvert

NÅMMEN GÅR DET ELLERS GODT…

01/09/2009

Zinnia…

Zinnia…

Zinnia…

Hallo –  er du der, Anne?

MMmhhhmmmm – jeg er her vist – et eller andet sted!

Sig mig – hva’ laver du egentlig??

HHmmmm – ikk’ så meget – tror jeg!!

Jammen – har du slet ikke noget at blogge om???

MMmmmmm – måske – men jeg kan ikke rigtigt samle mig sammen til det!!!

Nåmmen – bortset fra det – går det så ellers godt????

Ttjjjjaaaahhh – det går vel egentlig meget godt – tror jeg!!!!

WAKIE WAKIE – Anne Stange, du sidder sgi da der ude i livet og halvsover og dagene racer forbi uden at du rigtigt får røven lettet!

Eller hva’??

Måske!

Eller måske ikk’…

Naaarj nok egentlig mest ikk’ !!

Jeg sidder ikke en skid, jeg hopper rundt og forsøger at gribe alle de bolde, der suser rundt i luften over mig. Jeg halser afsted med tungen hængende uklædeligt ud af munden og prøver med små bitte finte-tripperier at drible uden om de forhindringer hverdagslivet lægger ud på banen.

Hurtigere hurtigere hep-hep-hep, job, sport, unger, syltning, havefrisering, hundeluftning, vasketøj, gæster, bagning, transport, mails, sms, nabodav, klienter, børnepasning, kattekillinger, veninder, strik, vasketøj, drivhus, strygning, patienter, madlavning, indkøb, hurtigere hurtigere hep-hep-hep!!

Godt og gedigent hverdagsliv i familien DK…

Ind imellem hober det sig, det skidt, og jeg når næsten ikke at tænke en tanke til ende, før den afbrydes af endnu et spørgsmål, endnu en afbrydelse, endnu et gøremål og når klokken så bliver aften og jeg trænger sådan til at sidde lidt for sig selv og få samling på sjæl og legeme, så glider øjnene i og næste gang de åbnes igen er det morgen, en ny og frisk dag ligger foran mig og jeg har oplevelsen af, at jeg ikke rigtigt fik afsluttet og rundet den, der var i går.

Sådan er det lige nu, det er okay, meget er selvvalgt og giver i sidste ende energi og plusser på oplevelseskontoen, men det levner ikke meget tid til hyggeligt bloggeri.

Faktisk var der lige bloggilæum her på siden i søndags – 2 år med alle fuglene og fiskene – hurra for det! Og hurra for at en anden end jeg i dag sørger for lækker aftensmad!!

Og endnu mere hurra for at livet sgu er rigtigt godt på trods af travlhed og det snigende efterår!!!

Og også fordi at jeg kan skrive alt det sludder her, det trængte jeg lige til – hurra…

You Might Also Like

14 Kommentarer

  • Reply yt 01/09/2009 at 15:20

    Tilykke med bloggen og dit dejlige liv ;O

    Huske nu afligevel at træk vejret og husk dig selv 🙂

    YT

  • Reply Anne 01/09/2009 at 15:28

    Tak skal du ha’, Yt 🙂

  • Reply Annette 01/09/2009 at 16:21

    Og hurra for, at du alligevel prioriterer at lægge et lille livstegn her – det er vi nogle, der nyder 🙂
    Jeg bliver da helt forpustet over din opremsning, men kan sagtens se min egen hverdag i den – det er da godt, det ikke altid føles på den måde… Så var det nok på tide at gøre noget ved det.
    Men jeg fornemmer, at du også får dine åndehuller ind i mellem og passer på dig selv, og så er det jo også godt at have bolde i luften.

  • Reply fru westerskov 01/09/2009 at 16:21

    Et stort tillykke med bloggen. Har læst med et stykke tid efterhånden og det er du nu god til. Er selv lige startet, men synes faktisk ikke det er så nemt. Jeg håber på at øvelse gør mester.

  • Reply Christina 01/09/2009 at 16:51

    Tak for 2 skønne år! Og pas nu på dig selv – jeg bliver helt forpustet ……

  • Reply Sonnie 01/09/2009 at 17:49

    Jeg synes jeg kan genkende den der remse fra mig selv, og det med at vi vil det hele. – men hvad blev der af “ro på”? :o)
    – og selvfølgelig tillykke med din skønne blog, den nyder jeg også.

  • Reply Kari 01/09/2009 at 18:31

    Så godt å vite at du har det bra 🙂
    Takk for oppdateringen!

  • Reply Jette H 01/09/2009 at 20:22

    Træk vejret dybt og pust langsomt ud……. og fortsæt så med det gode liv 😉

  • Reply KirstenK 01/09/2009 at 21:05

    Åh, ja jeg kender godt det der med at øjnene falder i og så er det næste morgen, og der hænger løse ender fra den foregående dag… det kan også sagtens gå for en tid, at det er sådan, meen ikke for længe, så kan det give bagslaw…. Så pas på dig selv

  • Reply Anne 01/09/2009 at 22:41

    Du kan bare regne med, at jeg har åndehuller, Annette, en tur med hunden giver ro og luft, en halv times avislæsning og også aktiviteter i køkkenet er opladning for mig 🙂
    Jeg er sikker på, at rigtigt mange vil kunne finde elementer fra egen hverdag i min opremsning, vi er travle mennesker her i vores lille land…

    Tak skal du ha’, Fru Westerskov, og held og lykke med din egen blog. Det tager nok lidt tid, før du finder din egne veje i dette her univers…

    Det er jo faktisk mere end 2, Christina, for inden fuglene og fiskene var der jo garnet og gastronomien, så det nærmer sig de 4 år!
    Og du kan roligt regne med, at jeg passer på mig selv, jeg har heldigvis lært at mine fejltagelser – på nogle områder altså 😉

    Jeg prøver at ha’ ro på det meste af tiden, Sonnie, men der vil altid være perioder, hvor en masse ting falder sammen, det kan nok ikke helt undgåes, hvis man er en nysgerrig kvinde, der gerne vil blande sig i alt muligt og så er medlem af en aktiv familie. Men jeg nyder det…

    Jeg har det dejligt, Kari 🙂

    Jeg skal huske det, Jette, dybt og langsomt…

    Det er kun for en ganske kort tid dette her ræs, Kirsten, vi skal bare lige ha’ løbet en masse vinteraktiviteter i gang og så ha’ lukket ned for det, der for lov at fylde om sommeren, så nogle dage er der dobbeltbooket i både hjemme- og fritidslivets udskejelser…

  • Reply et cetera 02/09/2009 at 11:16

    Gid alle kunne sludre – med så meget mening som du, Anne! Du trak ihvertfald i nogle usynlige snore her – som bevægede smilebåndene og rykkede hovedet i samtykkende ryst og genkendende nik 🙂

  • Reply Lotte 02/09/2009 at 15:12

    Tillykke med bloggilæet og alle boldene – kender så godt problematikken…det er ikke fordi man mangler oplevelser at skrive om, det er bare ikke rigtig overskud og tid til at gøre det. Men et lille pip i ny og næ er slet ikke så tosset.

  • Reply Anne 02/09/2009 at 20:38

    Du er nu så sød, et cetera 🙂
    Jeg vil huske dine ord næsten gang jeg bavler…

    Der skal være plads til pip, Lotte, også med fare for at blive ramt af en af boldene, mens man gør det!
    Pipper altså…

  • Reply Lis by UK 02/09/2009 at 22:09

    Hi Anne 🙂

    Et forsinket, men stort tillykke med bloggen…en rigtig dejlig en af slagsen, saa stor TAK for alt hvad du saa flot udgiver her….og sludder var dit indlaeg, ikke, men et tankevaekkende et med “hverken fugl eller fisk” humor………

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.