Ganske almindelige halvkedelig onsdag i Casa Dyrholm.
Mor her drager frisk ud i verden fra morgenstunden, slider sig igennem 10 udfordrende timer på job og kommer så hjem for at blive kastet ud i en mindre polarekspedition.
For hvad skal man ellers lave, når man vender træt hjem?!
Ja, det må der da være en eller anden is-hungrende datter, der har tænkt, for hun havde i alle tilfælde sørget for, at Svalbard var flyttet ind i vores skabsfryser, mens jeg var ude for at skyde en bjørn eller hvad det ellers er jeg nu laver på jobbet…
En velvoksen og velfyldt og meget nyafrimet fryser står nu med en stor isblok i sit indre, alle skufferne er frosset sammen og inde bag iskappen kan vi skimte kilovis af rim, der ligger og putter sig om alle de varer, der ligger og venter på at komme med ind i det varme køkken og blive forvandlet til en eller anden herlig ret.
Det er ikke fordi, at jeg sådan er sur over, at hun har forsødet livet med en is eller tre, det må hun såmænd gerne, hun må også hente boller eller en lille container med suppe til en regnvåd og ruskende oktoberdag.
Men kunne hun da for sa*** ikke ha’ lukket døren godt i efter sig?
Kunne hun ikke ha’ givet den det der lille ekstra puf med ballen, mens hun pakkede is nr. 1 ud??
Men på den anden side – så havde jeg jo ikke rigtigt haft noget at lave i aften, vel!
“Hun” er endnu ikke brudt sammen under moderens strenge blik, “hun” kan i virkeligheden være både det ene og det andet tøsebarn, ingen har meldt sig frivilligt og ingen har været i fryseren i meget meget lang tid!!
Jeg går lige ud og stikker hovedet i Svalbard, så jeg kan køle lidt af.
Hyg jer nu med det i laver inde i de varme stuer, ikk’…
8 Kommentarer
Det er da godt, “hun” kan sørge for, at du har noget at give dig til, når nu du ikke selv kan finde på noget at lave – du skulle jo nødigt kede dig ;o)
Kan forøvrigt anbefale at sætte dig med en bærbar i skødet, når du er færdig på polarcirklen – den varmer fantastisk!
Aah, hvor jeg husker saadanne dage. Og den der er skyldig vil aldrig, ligemeget hvor meget det er klart hvem det er, tilkende sig skylden. Ikke at der ville vaere sket den person noget; det ville bare have vaeret rart at vedkommende sagde undskyld!
Maerkeligt er at det stadig sker selv om den person som altid fik skylden ikke laengere bor hjemme! Har han mon en meget lang arm?? Eller har han laert broedrene hvordan man goer?
Arj altså.. håber at isen smagte “hende” og godt vi har børn, så vi aldrig kommer til at kede os (eller hvad man nu..øh.. hvad er det nu, der står på de der frost-grøntsager:” Så kan du godt tø op” eller??) Håber du får en lettere dag i morgen.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: “Det giver så mange glæder, at have børn” 🙂 Håber du ER tøet op.
Ja, der er mange glæder ved at have børn…men de kunne godt tage og lukke efter sig… Øv for en aftenbeskæftigelse…
Gid datterens is var velfortjent og husk børn er en velsignelse.
Jeg “fandt” 16 par sokker under Alberts seng i går, da jeg skiftede sengetøj… tror da pokker den unge mand ikke kunne finde nogle rene 🙂
Ahhh så irriterende! Grusomt irriterende og fryktelig mye jobb og penger også med all den maten.
Unger er av og til veldig enerverende.
Børn er lykken, sådan er det bare, også selv om de ind imellem giver frygteligt meget arbejde 😉