I morgen formiddag affyres startskuddet for et års tids uddannelse, jeg vil ikke kalde det efteruddannelse men tillægsuddannelse og jeg er så klar til at tage det første skridt ud i det.
Det er vel heller ikke for tidligt med lidt af den slags efter snart 7 år som pædagog med fokus på forældre-støtte og udvikling i familien, 7 år med en håndtaske – for jeg går ikke med rygsæk – fyldt med pædagogisk praksis, teoretisk analyse og reflektion tilsat egen livserfaring, intuition og sund fornuft, jeg trænger til at få fyldt lidt nyt værktøj i.
Så det får jeg nu, endda uden at ha’ skulle ha’ tigget om det, jeg bilder mig ind, at jeg har fået budet, fordi jeg er god til lige netop den slags arbejde…
PMT-O er allerede i spil i det hus, hvor jeg har min base, så jeg har en ret klar fornemmelse af, hvad det er jeg er på vej ud i, og de sommerfugle, der flakser i maven nu mens jeg går og pakker, de handler vist mere om nysgerrighed på at møde mine medkandidater, som indtil nu bare er en række navne uden ansigter.
Og oven i hatten med uddannelse og mødet med nye spændende mennesker, ja så får jeg jo også en række dage uden de husmoderlige forpligtelser, ingen indkøb, madlavning, rengøring eller så, dage hvor andre vil sørge godt for mig og dem derhjemme må klare sig selv.
Det kan de helt sikkert også ganske fint, måske vil de endda nyde at mor er ude og at der kan forhandles andre aftaler på plads, jeg har en klar fornemmelse af, at der er helt andre boller på suppen, når far har anførerbåndet på.
Bloggen holder pause, mens jeg er ude i landet og blive oplyst.
Jeg vil suge til mig af alt det nye og glæde mig til at komme i gang med at bruge det ude i virkeligheden, der ude hvor rigtigt mange børn har nogle bøvlede forældre…
15 Kommentarer
Lycka till med utbildningen! Jag kommer att sakna dig.
Hvor lyder det bare spændende – rigtig god fornøjelse 🙂
Hvor er det godt:)
Dejligt at få fyldt nyt i værktøjskassen.
Rigtig god arbejdslyst.
Det lyder spændende og udfordrende, ha’ et godt kursus 🙂
Lyder spændende – rigtig god fornøjelse 🙂
Hav en rigtig god “rejse”….
Det lydder spændene både for dig og din familie 😉
Held og lykke med det hele.
Yt
Du må have det rigtig godt og held og lykke med det hele.
Sonnie
Det lyder som en super spændende uddannelse. Kunne du ikke bagefter tage dig af nogle af de familier jeg har? Kors hvor er der mange børn der bare lever i en famile, hvor de har svære odds eller hvor de fuldstændig styrer dagsorden. Det er ikke holdbart i en virkelighed, hvor det at være en del af et fællesskab er afgørende. Ofte bløder mit hjerte for disse børn og man har bare lyst til at kramme og holde disse børn og nuppe dem med hjem, så de kan få lidt ro og styr på livet.
Held og lykke og hatten af for dit arbejde, det er ikke verdens nemmeste job, det slider på sjæl og krop.
Anette
Hvor lyder det spaendende!
Det lyder vel nok dejligt med en tillægsuddannelse. Det tror jeg lige at jeg vil fortælle min leder at jeg også godt kunne tænke mig. Som pædagog kan vi godt nogle gange trænge til at få fyldt på igen. Der sker så meget indenfor det pædagogiske felt at jeg føler mig helt bagefter når vi får studerende. Og det er da kun 5 år siden at jeg selv sad på seminariet.
Held og lykke med din tillægsuddannelse Anne.
[…] er rigtigt godt for mig at være kommet i gang med uddannelse, min hjerne elsker den slags nye udfordringer, men indtil videre har det nu også været en anelse […]
[…] 3 dage på Severin med dejlig mad, hyggeligt selskab og mange timers fordybelse i PMT-O. […]
[…] skal til Middelfart, 3 dages internat med ny lærdom og herligt samvær med en flok dygtige kvinder, jeg siger ikke nej […]