Da jeg i dag var til vejledning i Holstebro, nåede jeg også at være med til morgenbord og sang for en 60års fødselar.
Jeg elsker at synge, men døjer altså lige med det der lille problem, der hedder “en klump i halsen”, især når jeg skal synge sammen med børn, eller synge sange, der minder mig om smukke dage i livet eller også om dage, som bød på gråd og smerte.
I dag var første dag jeg var sammen med de mennesker, der arbejder i det hus, hvor jeg skal modtage vejledning i forhold til min nye uddannelse, så jeg ville helst ikke sidde der med tårerne trillende, ville bare gerne kunne synge med med høj og klar stemme uden klumper.
“Du klarer det nok!” tænkte jeg, lige indtil én fortalte, hvad vi skulle synge!
Ud af alle de sange, der er samlet i DGI sangbogen, var valget faldet på lige præcis den sang, som Torben og jeg havde valgt skulle synges i kirken til vores bryllup, hvor den på smukkeste vis blev akkompagneret af et almindeligt klaver, der fyldte kirkerummet med klare toner på en helt anden måde, end orgelet havde gjort til de samler, der også blev sunget…
Stramt halshul og vand i øjnene inden vi overhovedet havde sunget i tone der ved bordet i Holstebro, men jeg klarede faktisk at samle mig, fik mig rømmet, fik blinket, og fik sunget den sang, som jeg bare sådan elsker.
Du kom med alt det der var dig
Du kom med alt det der var dig
og sprængte hver en spærret vej
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det!
Jeg stormede ud og købte øl
ja, vinterens gamle, stive føl
for ud på grønne enge
og du blev varm og lys og fuld
og håret vat det pure guld
som solen – skjult for længe.
Og blomster åbnede sig og så
at nu blev himlen stor og blå
og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
og du blev smuk og fuld af mod
så smuk, jeg måtte græde.
Vorherre selv bød ind til fest
og kyssede hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og blir
og hvad end hele verden si’r,
så har den vore hjerter.
Den er vidunderlig, er den!
Hvis du ikke kender den, eller bare lige trænger til at høre den igen, så er den lige her…
28 Kommentarer
Nej, hvor pudsigt. Jeg har netop siddet og skrevet sangen ind for min far, der i morgen skal bruge den til hans nye kones 70 års fødselsdag. Min mor døde 13 år siden, og det er både vemodigt, underligt, men også dejligt, at han nu har det sådan med en anden. Hvor er man heldig, hvis man to gange i livet møder én, som man føler sådan for.
Det er en dejlig sang, som jeg kun kendte svagt, så det hjalp mig lige at høre den et par gange, så jeg er klar til i morgen.
En smuk smuk sang, som også er fast ingrediens til familiefejringer her, senest til mine forældres guldbryllup i lørdags, inklusiv bævende stemme og våde øjne.
Åh, Anne, jeg elsker også den sang og jeg får næsten tårer i øjnene bare af at læse dit indlæg….
Sikke en smuk sang, den har jeg aldrig stødt på før. – Jeg sidder også med tårer i øjnene og efter at have læst dit indlæg og ser jeres glade billede.
God weekend.
Jeg har det fuldstændigt på samme måde som dig; jeg bliver også tit rørstrømsk.. Og denne her sang er bare en af de smukkeste i den danske sangskat.
Hvor er den smuk 🙂
Hej Anne
Så smuk, så rørende. Og sikken et billede! Samhørigheden lyser ud af jer! Stærkt.
Jeg har let til tårer, men heldigvis også let til grin 😉
Smuk sang – har ikke hørt den før. Men den går lige ind!
Jeg vil sådan set bare ønske jeg havde en tone i ilivet ;O
Skønt billede af jer, sangen er skøn.
Jeg har også let til tåre, det er ikke altid lige belejligt 😉
God weekend !!
Yt
Det er en fantastisk sang.
Den minder mig om en fyr jeg gik i gymnasiet med – det fik leukemi og døde kort efter vi blev studenter. Den blev sunget i kirken til begravelsen – det var meget rørende.
Når jeg engang skal giftes, skal sangen synges som en af salmerne (selvom den ikke er en sådan). Jeg syntes den er vidunderlig.
Hvor er det en smuk sang.
Sidder og små tuder…
Jeg har det lidt som dig hvis der skal synges sange der minder om noget… klumpen i halsen tager al lyden…
Det er nemlig en smuk sang. Jeg kom helt til at mindes nogle dejlige måneder på Danebod Højskole på Als tilbage i 1991.
Fantastisk sang. Efter at have haft 3 børn på efterskole, hvor vi lærte sangen, kommer der også klump i halsen hos mig. Især fordi den altså også blev sunget på den dag, der skulle siges farvel til efterskolen.
Ikke det mindste kvæk ville være kommet ud af min mund – selvom jeg elsker sang og synes at det er vigtigt at synge med til alle lejligheder.
Dén sang er intet mindre end vidunderlig – og altsigende. Ja, jeg holder ligeså meget af at læse den uden melodi…
Rigtig god weekend :))
Den er så smuk………….. vi bruger den til alle festlige og sørgelige anledninger i familien!!! Kan også finde på at synge den, når jeg er i godt humør 🙂 Den er altsigende..
Åh, Anne – vi er åbenbart en del der deler både letheden til tårer og som kan lide denne sang – det gør godt at læse, synes jeg. Gode følelser og dejlige sange i text og melodi kan vi ikke få for meget af!
En meget smuk sang, kendte den egentlig godt, men kun overfladisk… Tak for at blive mindet om den!
Det er en smuk sang og jeg har sunget den mange gange. Jeg bliver også selv rørt til tårer, når jeg skal synge en smuk sang, heldigvis er det ikke forbudt at vise sine følelser.
Åh, Anne, – du rammer et ømt punkt med den sang…. Den har siden vores bryllup for over 16 år siden, – hvor min søster brugte sidste vers i sin tale til os, – være en af farvoritterne. Og jeg har sunget den så mange gange for børnene, – hvis de havde svært ved at finde ro, – da de var helt små. Men siden min elskede farfar døde for 3 år siden, og hans store gamle “smede-hånd” blev helt kold, har jeg ikke kunne synge sangens 3. vers, uden at halsen har været ved at snørre sig helt sammen, og øjnene har trukket vand….
– TAK fordi du altid skriver så ærligt og inspirerende.
– Ha´ en fortsat dejlig weekend ! 🙂
Anne, også lidt af en “nationalsang” i min familie. Vi lærte den at kende da min søster var på højskole. Her blev hun veninde med alletiders pige, der efterfølgende er blevet gift med min bror og mor til mine 2 skønne niecer. Så jo, den sang trækker også tårer her i huset. Det samme gør børn der synger (ikke mindst mine egne).
Vi er mange, der glædes over denne skønne sang, fornemmer jeg, hurra for den.
Jeg tror lige, at jeg vil høre den én gang til, bare fordi det er søndag…
Det var lige en tur down memory lane. Jeg følte mig hensat til Brandbjerg Højskole foråret 1997. Dengang var sangen som nr 509 i højskolesangbogen, og den vil for evigt minde mig om det sted, Men nu så mange år senere giver den stadig mening i forhold til det liv, der kom siden hen. Den er bare så dejlig. Tak for påmindelsen..
Og så sad jeg der, helt mutters i stuen, og sang med – og tød en tåre og savnede min kæreste 🙂
Tak Anne, for at minde mig om denne smukke sang. Og for at dele dit dejlige billede.
Vakker, vakker familie og fin sangtekst. Tårer i øynene. Virkelig!
Skøn sang!
Desværre ville præsten ikke have at den blev sunget i kirken til vores bryllup:: Begrundelsen lød at 1. Det er ikke en salme 2. Der bliver sunget om ØL! (Har man nogensinde kendt mage, hvor frækt 😉
Jeg synes det var øv, men desværre var hun meget bestemt omkring dette, og i øvrigt også mange andre ting.
Hun brillierede i øvrigt med at kalde mig et forkert navn, da hun skulle vie os…
Kh
WOW – mange 1000 tak for en eyeopener af den kaliper! Milde miraculix – at tænke sig at jeg slet ikke kendte den smukke sang. Tak for at gøre mig opmærksom på den. Knus fra en beriget læser … tanni (som altså heller ikke synger så meget at det gør noget …) – Tak fra mit hjerte.
Den er smuk! – og så får jeg synkebesvær af det billede – det er ét af de smukkeste bryllupsbilleder, jeg nogensinde har set!
Jep sangen er så sød, det historien bag sangen også!