Mine genbrugs-indskudsborde er kommet tilbage fra malerværkstedet, de har været i hænderne på en proff med sprøjtepistol, og de er blevet SÅ flotte!
Jeg er vild med dem og de er straks blevet plantet foran sofaen oppe i fjernsynsstuen, perfekte til remotere,controllere, kopper, strikketøj, hyggelige lys, en lille sort kat i klump, bøger, blade og ikke mindste de trætte fødder…
Nu står de sammen med den store røde flyder af en sofa, et møbel som jeg ønsker hen hvor peberet gror, den er bare så Ufffff, men hver gang jeg prøver at snige mig til at købe en ny, så skriger Torben og Laura i kor, for i deres univers findes der ikke bedre ligge-slænge-dase-spille-sove-møbel i hele verden.
Og den røde år 2000 smarte farve generer dem åbenbart ikke i deres aktiviteter.
Jeg overlever nok den røde, og nu har den i alle tilfælde fået fint og flot selskab af genbrugsbordene og jeg glemmer måske for en tid, hvor meget jeg hader den sofa, selvom ordet had måske er lige rigeligt at hove frem om noget fløjlsagtigt med skum indeni og stålben under.
De kulørte stjerner er til den kommende lørdags julebod, der følger lige lidt flere faktuelle oplysninger og lokkebilleder…
6 Kommentarer
Ja, jeg synes sofaen ser skøn ud(-:
De der smukke stjerner: er det papir eller stofstrimler? De ser helt fantastisk smukke ud.
Håber på succes i juleboden, men mon ikke i får det, hvis stjermerne indikerer niveauet på udvalget!
Så fint det er blevet.
Går selv og venter på en stor skænk som jeg har købt på nette, skal blive sprøjtet hvidt.
De håndværkere ved ikke hvor utålmodig jeg er.
Dine julestjerner ser fantastiske ud.
Yt
Den sofa rider mig som en mare, Lone, men jeg er stærkt i undertal, så jeg bøjer mig og glæder mig over, at vi i underetagen har én, der er noget kønnere.
Stjernerne er lavet af gavepapir fra House Doctor, kæmpestore og spraglede 🙂
De er nemlig blevet rigtigt fine, Yt, jeg er så glad for dem.
Og jeg tror, at du har helt ret med håndværkerne, de forstår slet ikke, hvor meget vi kan længes efter et møbel 😉
Det er noget godt papir, det patchworkternede, det rammer lige vores farver :O)
Så fine de er blevet de små borde. Åhhh hvor jeg kender det med møbler som nogen mener skal blive mens os med forstanden mener de skal ud, man kan få grå hår af den slags.
Skønne sjerner, funcky jul.
Jeg har også et malerprojekt på bedding. Hvilket malerværksted bruger I til omlakering af møbler?