Engang bagte jeg fine kager, ordnede min have så stauderne struttede og roserne knejsede.
Jeg inviterede Gud og hver mand og naboerne på mad og drog ud i landet med hjemmekokkereret til dem, der måtte trænge.
Her blev ordnet havehus, passet børn og taget på udflugt.
Masser af bolde i luften, festlige dage med gode udfordringer, grin og herligt samvær…
Hvor fa’en er det alt sammen blevet af?
Hvordan kan det være, at jobbet pludselig er kommet til at fylde så meget??
Hvem har givet det lov til det???
Jeg elsker mit job, ingen tvivl om det, jeg føler, at det beriger mine dage og giver mig stærke og livsbekræftende oplevelser.
Jeg ville ikke undvære det, men måske bare gerne ha’ knap så meget af det!
Og alle de andre forpligtelser her i livet, ting, som er nødvendige men ikke energi-givende, arrangementer, som jeg deltager i af pligt og ikke lyst.
Alt det huslige, som jeg jo egentlig godt kan li’, men som også bare stjæler alt for meget tid.
Alle de kvaler, som millioner af andre mennesker deler med mig, tanker om den tid, som vi slet ikke har nok af.
En eller anden – hjælp mig med at genfinde den, den tid, som er smuttet igennem fingrene på mig, mens jeg var optaget af det jeg skulle mere end af det jeg ville!
Vis mig vejen, så jeg kan få tid til både det ene og det andet, på en mere velafbalanceret måde, end jeg klarer lige nu!
Måske er det umuligt, måske bare en illusion, en drøm, et urealistisk ønske.
Jeg ved et ikke – men livet var gladere, da der var mere tid…
15 Kommentarer
Tiden bliver mere og mere dyrebar med tiden.
Det intense og engagerede arbejde med mennesker gnaver lidt i tiden.
Gnaver lidt i energidepoterne og efterlader et endnu større behov for tid, ro og glæde.
Jeg har købt mig en snas tid, ro og glæde ved at arbejde færre timer.
Jeg øver mig også rigtig meget i at høre mig selv sige: “Nej det kan jeg desværre ikke”.
Det er ski´rigtig svært, men vistnok det der kaldes egenomsorg.
oh… når du nu er færdig med vedkommende, så send lige videre til mig…. når tidshullet er blevet lappet kan vi måske sammen finde min humor og mit smilehul og få løsnet skuldrene….
Suk. Jeg er lige så ramt som du og har desværre ikke en løsning, men hvis jeg finder den vil jeg straks offentliggøre den. God fredag og weekend til dig og dine
Jeg melder mig ind i dit parti Anne… knus fra Ærø
Ja, der var nogen der sagde at når børnene bliver større får man mere tid til sig selv.
Hvor store mon de skal blive 😉
Nå, vi elsker dem jo, og vil nødig gå glip af noget ;O
YT
Åhh.. Anne, jeg synes jeg kender den sang. I sidste ende handler det jo om at prioriterer og sige nej. – men det ved vi jo godt, det er bare så pokkers svært :o)
Sukker med dig!
Jeg ved heller ikke, hvor den tid bliver af…har næsten heller ikke tid til bloggen…øv
😀
Jeg ved godt hvordan det er – og bare vi kunne dele lidt – jeg har masser af tid lige p.t. fordi arbejdsmarkedet lige har slået en kolbøtte.
På den ene side nyder jeg det meget ,og jeg gør mig umage for at være tilstede lige præcis i nuet, så bekymrende tanker om alt det der kunne ske, ikke får lov at tage noget af den gode energi jeg har fået
På den anden side savner jeg at nogen stiller krav og har brug for noget af det jeg kan yde. og jeg savner gode kollegaer osv.
Til sidst også fra mig – Husk og sig nej – benhård prioritering – det er dit liv 🙂
God weekend
Til lykke forresten med dine nye strikkekits hos Holstgarn 🙂
Til tider er der tid nok, og til andre tider er der tidsnød… kender det alt for godt:)
At elske sit arbejde er dejligt. Faren ved det er, at arbejdet så tager al den tid, vi lader det tage.
Jeg har gjort som djohanne og arbejder ikke fuldtids mere, men en lille orm, som siger: “Hva´fa´n kan du ikke holde til fuld tid, moster” gnaver lystigt. For min egen skyld er jeg nødt til at svare NEJ og blive ved med det 🙂
Kære Anne,
Du kender mig ikke, men jeg har læst med herinde siden du blev medblogger på Urtekrams hjemmeside. Du skriver så dejligt, og jeg elsker dine smukke fotos.
Du ramte mig ret meget med dit indlæg om tid. Det er nemlig noget som optager mig meget. Min erfaring er at hvis jeg vil have mere tid, så må jeg tage den. Det betyder at jeg siger nej til en hel masse. At jeg uddelegerer helt vildt, og det kan være enormt svært og grænseoverskridende. Jeg beder om hjælp til alt muligt, og får den også, for dem som gerne vil hjælpe har også tiden til det.
Lige for tiden overvejer jeg en rengøringshjælp, og det er en hel vild ting for mig. Men når jeg tænker på hvad en dame kan gøre for 100 kr i timen, en time om ugen, og hvad det ville give mig af tid til de andre sjove ting som jeg elsker, så virker det ikke specielt meget som luksus, men mere skørt ikke at gøre det.
Og med hensyn til arbejde, så er et godt tip som jeg har hørt fra andre lønmodtagere, at bede om lønforhøjelse. Lønforhøjelse, så man har råd til at arbejde mindre, og lave de ting man VIRKELIG brænder for. Ikke at man ikke kan brænde for sit job, men man bliver ikke en bedre arbejdskraft af at løbe vildt stærkt i nogle år, også måske til slut må stoppe fordi det hænger én langt ud af halsen.
Det var bare lige nogle hurtige tanker, måske kunne du bruge dem, jeg fik bare lige lyst til at svare dig.
Kærlig hilsen fra en long time reader, first time answerer 🙂
Anja
Det kunne være mine ord. Det er jo også derfor vi går rundt og siger at arbejdet stjæler for meget af ens fritid.
Godt formuleret. Nyd nu week-enden:-)
Faktisk så synes jeg, at jeg er blevet ret meget bedre til at sige nej og nej tak, djohanne, men for tiden er mit daglige arbejde bare en tand mere “fyldigt” end det plejer, og det æder af de timer, som jeg gerne vil bruge på noget af alt det andet, som jeg også elsker.
Det ville ikke være let for mig at skulle løse mine opgaver på jobbet på mindre tid, end jeg har nu, og da slet ikke, når der også skal afsættes tid til uddannelse.
Jeg må bruge juleferien til at tænke alvorlige tanker omkring det…
Du har så smukt et smil, Linda, at vi straks må i gang med at lede efter det…
Man kunne blive styrtende rig, Olines, hvis man bare vidste hvordan…
Ja, hvor store, Yt?! Men det er nu faktisk “bare” mit job, der fylder døgnet for tiden…
Kan du så ikke lige hjælpe til med at finde et navn til partiet, Charlotte…
Det er yderst vanskeligt at prioritere, Sonnie, især når det er et job, som man er rigtigt glad for, og som også kræver en vis portion timer for at kunne løses tilfredsstillende. Men ja, ellers handler det jo om at få sagt til og fra på de rette tidspunkter…
Dobbelt suk så, Frau Putz…
Det med bloggeriet piner mig faktisk en del, Anne, jeg vil jo gerne passe butikken 😉
Kom du bare herover et par uger, Lone, så skal jeg sørge for, at du får noget at rive i!
For lidt og for meget – det er næsten lige slemt.
Og tak, du har simpelthen spottet mig hos Holst 🙂
Her er der ret meget nød, Karen Ditte, men det er selvfølgelig også sæson 😉
Jeg synes ikke rigtigt, at jeg har den mulighed lige nu, Hanne, men en dag, så er det også sådan det skal være for mig, meget mindre af det proff. arbejde og så meget mere af den slags hjemmearbejde, som gør glad indeni…
Velkommen her, Anja, og tak for din kommentar med tips og gode forslag, den med lønforhøjelsen vil jeg huske!
Der er rigtigt mange gode tanker fra dig, mange af dem har jeg tænkt og noget af det øver jeg voldsomt i, men kan bestemt stadig blive bedre…
Rent tyveri, Dell, og også velkommen til dig…