Da Hanne og jeg havde slæbt vores juleklimbim ud på Silkeborg Bad, havde vi også lidt tid til at snuse i de andre boder.
Jeg behøver vel ikke at fortælle, at der var lige så meget gys og gru som lækkerier!
Men lidt godt kom der dog med hjem, Hanne spottede straks svampelysestager, haps, og jeg forelskede mig i en papskål fra barndommens dage.
For en flad tier har jeg nu bragende nostalgi til nødder og frugt, med drengekor og solbrændte engle som pynt.
Jeg er helt sikker på, at en nød fra sådan et serveringsfad smager lidt mere af jul…
10 Kommentarer
Wow – sikke et skønt fad! Og hvilken SKØN juleopstilling – så enkel og dog alligevel så julet, på det fede måde! Tak for inspirationen 🙂 Og glædelig jul..
Det er bare så lækkert det fad, rigtig jul. Skønt stil du har Anne.
God weekend.
Der er meget barndom i julen og vi søger vist hele tiden at finde den 🙂 Håber virkeligt , at du har fået mit kort..
Står der pris på bagsiden?
Jeg har to som er fra min første jul efter jeg var flyttet hjemmefra 1973
På bagsiden af mine står skrevet med blyant 2,50 kr.
Vil du høre noget sjovt?
Jeg har for få timer siden stået i Den gamle by og beundret de gamle paptallerkener med julemotiver, høje og takkede kanter og sagt: “Dem kan jeg huske! Sådan nogle havde min mormor altid, og dem fik vi småkager på!”
Det var et nostalgisk gensyn, lige indtil jeg så, hvornår de der paptallerkener var fra… 1920-30erne…
De må helt sikkert være genoptrykt, for så gammel er jeg altså ikke, og jeg tror ikke, min mormor har haft dem til at ligge fra da hun var stor pige/helt ung. 😀
Det er helt sikkert at noeddekvaliteten og nydelsen stiger i takt med nostalgien!
Hej Anne
Jeg så i går en TV udsendelse(DK4) om Christel Seyfarth fra Fanø og hendes strik – meget inspirerende dame. Jeg kom til at tænke på, at du vist var begyndt at strikke et af hendes sjaler? Kan du sige noget om, hvorvidt det er noget, man tør give sig i kast med, hvis man ikke er vild strikke entusiast men bare sådan en moderat strikker. Specielt undrerjeg mig/bævrer lidt over rundpindskonceptet og opklipning.
Glædelig jul og tak for en inspirerende blog.
Mvh
Mmmmmmmh!
Julet på den fede måde, det gider vi godt, Sus, og også glædelig jul til dig 🙂
Jeg måtte også bare ha’ det med hjem, Sonnie…
Dit kort er ankommet, Miri, i hel og fin stand.
Og jeg tror, at du har helt ret i ønsket om en kobling mellem dengang og nu, for de fleste af os i alle tilfælde…
Den eneste pris, der står, Gertrud, er den, som kræmmeren ville ha’ for den lille pap-skål, en hel tier 😉
Hyggelig historie, Nette.
Jeg ville nu ha’ tippet disse til at være fra 60’erne, når jeg ser de lårkorte engle 🙂
Det tror jeg oss’, Tina…
Uha, Pollyanna, det der Seyfart-sjal, det lever et ensomt liv i strikkekurven, jeg må vist snart hellere hive det frem i lyset.
En moderat strikker vil godt kunne strikke sjalet, det kræver tid og tålmodighed, og det behøver man jo ikke at være dygtig for at ha’.
Man strikker på rundpind for at undgå vrangpindene i flerfarvestrik, det fungerer rigtigt fint, det er let og enkelt og det samme er opklipningen også, når man lige får sunket en ekstra gang.
Sjalerne er jo så smukke, når de er færdige, så hvis du tør, så gør det, strik og strik og glæd dig bagefter over et smukt og unikt stykke håndarbejde.
Også glædelig jul til dig…
Med mere Mmmmm på, Irene…
Her er der også gang i Seyfarth-sjal og dk4 🙂 Det bliver så smukt. Held og lykke med dit og op af kurven i en fart – det bliver jo garanteret stanglækkert 🙂 God jul til dig og dine.