Hjemmearbejdsformiddag med hyggebelysning, dampende te og mapper med kloge ord.
Jeg forbereder mig til vejledning i Holstebro på fredag og til et 3 dages seminar i Middelfart i næste uge, og jeg sidder her og bliver så god til gode beskeder.
Det er rigtigt godt for mig at være kommet i gang med uddannelse, min hjerne elsker den slags nye udfordringer, men indtil videre har det nu også været en anelse hektisk at få det klemt ind mellem alle de andre arbejdsopgaver jeg har til daglig.
Og det er bestemt ikke blevet nemmere af, at jeg jo lagde ud med at misse hele basis-ugen – gisp!
Men efter jul lysner det, for der bliver afsat mere tid i min arbejdsuge til PMT-O udfoldelserne, så jeg kan godt hustle mig igennem de sidste uger i dette år…
Hjemmearbejdstid er godt!
Tænk at ha’ muligheden for at sidde og være supereffektiv, fokuseret og flittig – og så gøre det med højt morgenhår og hængerøv i de slappe natbukser, med en lun hund på fødderne og hjemmets egne trygge lyde og dufte til at få de hverdagsstressede skuldre ned.
Ingen kimende telefoner, ingen høje stemmer, ingen støj fra 10 snurrende computere, bare ro, det gør godt for mig og mine mapper.
Senere på dagen skal jeg ud i samfundet og arbejde med nogle af mine familier, jeg lover, at jeg netter mig lidt inden og også er klar til at få støj i systemet igen…
6 Kommentarer
God arbejdslyst – i de dejlige omgivelser, Anne. De farver, lige dér i øjnehøjde, kan nok løfte en decembermorgen/formiddag 🙂
Ja der er ikke noget bedre.
Min er så bare en “hvile” dag men det er skønt at kunne gøre lige hvad man har lyst til.
Kan du have en god dag også når du er nettet lidt :-))
Hilsen
Susan
Lyder som du har fundet dig til rette i dit nye liv .-)
Kos deg med forberedelsene..!
Familierne ville måske blive forskrækkede, hvis du mødte op i det antræk 😉
Held og lykke med at holde alle boldene i luften indtil jul.
Må lige spørge, omdu husker hvor det hvide juletræs-stativ du har i vinduet er fra?