Endelig-endelig-endelig!
Nu har jeg også juleferie!!
Som det da gør godt indeni.
Jeg har faktisk trængt rigtigt meget, det har været et langt sejt træk fra efterårsferien og til i dag, alt for mange dage med alt for meget program og de 14 dages influenza spiller også stadig en rolle i forhold til de fysiske kræfter.
Men NU – lige nu – der er der saft suseme bare dømt F-E-R-I-E.
Og hvor er det da vidunderligt…
Egentlig skulle og burde jeg farte rundt i byen, købe gaver, juletøj, blomster, madvarer og sådan, men vejret udenfor har bestemt, at jeg skal tilbringe de første timer af min ferie her i mit lune alrum.
Bare være her og kigge ud i sneen, der vælter ned i rå mængder, sippe lidt kaffe og røre i den gryde med Chili con Carne, der i aften skal fylde maverne på gode venner.
Måske skriver jeg et par julekort, der kan bringes ud på ski, måske strikker jeg lidt og aer den store bløde hund.
Måske laver jeg ikke en pind, måske bager jeg en lille kage.
Men stresser over vejret og de manglende indkøb, det gør jeg i alle tilfælde ikke, for lige meget hvad, så bliver det jul og det bliver godt…
9 Kommentarer
God Jul
Glem ræset, det vigtigste er at nyde ferien. Nu vil jeg begive mig ud i snevejret.
Rigtig god ferie og butikkerne har åben igen i morgen ikk´, så du når det nok :).
Fed lilla krea du har bikset sammen der 🙂
Godt , du vælger at lade være med at stresse !
God ferie 🙂
Åh.. hvor kan jeg lide dit tempo, det er sådan en jul skal være.
Rigtig god dag.
Tillykke med juleferiestarten 🙂
Dejlig for dig:)
Rigtig god ferie Anne – og god jul.
Jeg har også fået ferie idag og det skal bare nydes:-)
[…] Mine intentioner om ikke at lade mig julestresse blev så godt som overholdt, men lad mig bare sige, at det gik virkelig virkelig tjept i går, da jeg bevægede mig rundt ude i verden for at julehandle. […]
Oh, I like the Advent candle you have here. Such a nice idea!