Når jeg, som nu i julen, har feriedage på rad og række, ja så tror jeg altid, at jeg kan nå en helt masse.
Jeg kan nå at male alle vores dørkarme – mere end én gang hver endda!
Jeg kan nå at køre nord- og sydpå og besøge familie og gamle veninder – mange af dem endda!
Jeg kan nå at sove til middag med en lun kat på maven – hver evig eneste feriedag!!
Jeg kan afkalke hele badeværelset – hver eneste fuge både lodret og vandret!!
Jeg kan nå at få ordnet alle mine nedkradsede opskrifter – skrive dem med svungen skrift og sætte i alfabetisk orden – ja da!
Jeg kan nå at starte og afslutte mange af de strikkeprojekter, som jeg går og drømme om – snildt 7-8 stykker da!
Jeg kan nå ALT i hele verden – i alle tilfælde på forhånd og i tankerne…
Jeg har snart haft fri i en uge, og selv om noget af tiden har været optaget af hektiske indkøb og julefejring, ja så har da der også været tid til at gøre noget af ovenstående.
Skulle man da tro!
Men hvordan kan det så være, at jeg nærmest har nået mindre end ingenting?!
Bevares! Jeg har da ryddet op i arbejdsværelset i dag.
Det lignede noget nær en krigszone med gaveindpakningstilbehør spredt på både gulv og bord, med halvt udpakkede tasker med strikkeprojekter, der havde været Middelfart tur-retur, julebodsrester og dit og dat og en hel masse rod.
Der er da også blevet nettet i stuerne, juletræet er plyndret og pynten sirligt pakket væk. Der er planlagt indkøb, vasket tøj, ryddet op i køleskabene og støvsuget sammenlagt 3-4 timer efter en stor og møgfældende hund.
Så det er jo ikke fordi, at jeg bare sidder og glaner, vel?!
Men altså – tiden til alle de hyggelige småprojekter, hvor fa’en bliver den af…
I morgen er der atter en dag, og den vil jeg prøve at få noget ud af.
Sådan noget, hvor jeg bagefter tænker Ahhhhhhh og glæder mig over, at jeg fik det gjort!
Lige nu vil jeg bare smide mig tilbage i sofaen og lade aftenen forsvinde som sand mellem fingrene, og det er vel heller ikke så ringe endda.
Det kan da godt få et lille beskedent Ahh med på vejen…
12 Kommentarer
Åh hvor det bare lyder bekendt….. jeg kan blive så frygelig stresset over alt det, jeg ikke når, når jeg er heldig at have fri i mange dage. Men, men, men nu sov vi jo længe i dag og fik købt nyt skitøj til den store dreng, så han kan være godt klædt på til en masse udetimer, når han skal på nytårsferie hos sin far. Deruodver har jeg haft tid og energi til en ordentlig spand kartoffelmos – det vakte stor glæde hos familien. Lige nu står den på film-hygge med hele banden – “Hunde-hotellet” (og dyner over hele stuegulvet), så alt i alt har det jo været en dejlig dag uden stess og jag.
Tak fordi vi må kigge med på din side – jeg er fast læser hos Liselotte og derved stødte jeg på din flotte side også.
Glædelig jul og godt nytår til alle!
Ja, det høres veldig kjent ut… 😉 Du skriver for oss alle der, vil jeg tro.
Jeg har heller ikke fått gjort noe særlig, men jeg har sett mange gode filmer, og det hadde jeg også planer om. I kveld skal jeg se andre episode om dengang en dansk prins ble norsk konge. Og det var et godt valg, må vite. God klem fra Eirin
Ja, man kan undre sig over hvor tiden bliver af.
Hvis det er nogen trøst for dig kan jeg fortælle jeg heller ikke har nået det jeg troede jeg skulle, men der er en ny dag i morgen 😉
Yt
Som du kan sige det, Anne 😉
Og hvilket fantastisk billede 🙂
Jeg har en kæmpe sofa reserveret i morgen til strik og nydning, som der er masser af plads i :O)
Kæmpestort AHH til sofaen 🙂
Det er godt at have planer – og gerne mange af dem. Men husk at nyde de opgaver som blev gjort og ikke stresse over de opgaver, som ikke bliver gjort. Det kommer. Nyd nuet – og saml energi, når behovet er der. Og pludselig så kan hvirvelvinde suse over én – og man får nået en masse.
Det skal ikke lyde, som jeg selv når en helt masse – men jeg forsøger at fukusere og glædes over de ting, som jeg har nået – og vende det blinde øje til en gang i mellem.
Ja vi lægger åbenbart alle mange planer, som så bare bliver ved med at være planer, men det er også okay.
Jeg stresser bestemt ikke over det, men undrer mig dybt over, hvor pokker tiden bliver af…
Åh, som jeg genkender mig selv i det indlæg.
Ind imellem kunne man ønske, at weekenden havde 5 dage i stedet for 2. Så ville der også være plads til at få udført noget af det, man havde planlagt – og ikke kun det der uvægerligt dukkede op.
Jeg håber du nyder din fridag – også selv om den skulle vise sig at være fyldt med ikke-planlagte aktiviteter.
KH Frau Putz
Ha, det er ikke ok at stjæle mine ord 😉 Jeg var ved at eksplodere i går – hvornår skal der være plads til mig tid – til at lave ingenting, til at se en film, til at blive færdig med mit strikketøj (det jeg troede var færdig inden juleaften), til at smånusse med ting og sager, til at sortere tøj, til til til til ….
I dag har jeg sorteret og bygget Playmobil i stive 5 timer, godt hjulpet af 2 8-årige – og vi er ikke færdige endnu. Og der ligger mange mange projekter og venter – blev helt ked af det da solen skinnede i dag, mine vinduer er PINLIGE, mit julepynt hænger stadig, mit hus skal gøres rent og ja, du ved det jo, 1000 andre ting der banker på og burde for længe siden være ordnet.
Nu vil jeg blive færdig og så pakke ungen i bilen og køre ind til Haderslev og så går vi ind og spiser en pizza og hygger. Og jeg skal se meningsløs tv i aften med mit strikketøj. Så kan jeg altid gå i gang med alle de der To Do ting der venter.
Kan kun byde på sympati og forståelse – ved hvordan du har det. Og jeg fatter heller ikke hvor tiden bliver af – der må være en der stjæler den 🙂 Den er samme sted som sokker, sutter, blyanter og alt det andet der bliver væk…….
Godt nytår til dig.
Anette
Jaee, tiden forsvinder som sand mellem fingrene…også min tid…
Ja, Frau Putz, lad os få lidt længere weekender, det stemmer jeg for!!
Tak for din lange kommentar, Anette, som vi vist alle kan finde en del af os selv i, alle os der fylder en hel masse ind i vores dage og glemmer den der jeg-tid.
Jeg nyder, at du er med her på siden, det er dejligt med stemmer fra gamle dage 🙂
Også rigtigt godt nytår til dig og Anna.
Kram…
Vi kan vist få mere strand rundt omkring i kongeriget med alt det, der løber mellem alle de fingre, Kirsten…