Kan det mon for alvor passe, at jeg engang havde et vældigt antipati mod farven GUL?
Var det faktisk sådan, at jeg brugte enhver given lejlighed til at brøle om mit had til GULT??
Hva’ var den af?
Hvorfor var det, at jeg ikke værdigede noget som helst gult bare et enkelt blik??
Og hva’ fa’en var det så lige der skete, den dag for et par år siden, da jeg købte mig et par gule vaser…
Det der skete, er i alle tilfælde aldrig holdt op igen!
For nu drages jeg på magisk vis mod alt det gule og det findes efterhånden i mange af vores rum herhjemme, små lysende klatter imellem alt det hvide og sorte og hvor er jeg da bare vild med det.
Jeg ved godt, at det er let at finde gule lækkerier i interiørbutikkerne, både det ene og det andet bliver lanceret i gult, men jeg bilder mig selv ind, at min gule åbenbaring og omvendelse fandt sted, før at det poppede op her og der og alle vegne.
Måske havde jeg bare brugt for lidt solskin i mit liv?!
Hurra for at man har lov til at ta’ et nyt standpunkt, uden at man bliver revet alt for meget i næsen af den grund…
13 Kommentarer
Gult er skønt, i de rigtige mængder, men sådan er det jo med det hele. -Godt du tog et nyt standpunkt.
Gult er kult, seier vi her i huset! Det gjer seg med litt solskinsgult både inne og ute;O)
Det er godt at vi kan endre oss, og at vi kan innrømme det, vi veks på det;o)
Klem og god helg til dokke!
Gul er en fantastisk farve – jeg er selv faldet for den, men har ikke haft tid (læs: mod *S*) til at føre den ud i mit liv før nu! Jeg læste, at gul er farven for solar plexus-chakraet, der står for det jeg-orienterede følelser… anelsens og intuitionens farve. Det giver lidt mening i mit liv – måske også i dit?
RINA ;o)
Gult er godt og har altid været det…bare det er i afmålte mængder, der er en, ikke definerbar grænse for, hvor meget gult der kan være uden, at det bliver for meget!
Dejligt at vi kan udvikle os 🙂
Jeg bliver nød til at spørge, hvor du har de små fine hvide lysestager på billedet fra? De er da for fine. Også sammen med gul. :o)
Den gule farve er også sneget sig ind på mig – via dig! Du strikkede på et tidspunkt et sjal i en grønlig farve, men på billederne ser den gul ud. Siden da er den gule farve sneget sig ind hos mig i form af ting til boligen. Men nu overvejer jeg et gult sjal! Bare for at bringe solen frem!
Ja, Sonnie, det er fint nok at vende sig selv på hovedet engang imellem 🙂
Det er jo ikke altid lige let at indrømme, at man har skiftet mening, Solveig, men når det er med noget, der er så tydeligt og viser sig overalt i min bolig, så blev jeg ligesom nødt til det 😉
Måske er det sådan, at det er, RIna…
Alt er bedst i afmålte mængder, Kirsten, især de skrappe sager som gult og drinks 😉
Nemlig, Miri, også selvom dette her med det gule jo bare er en udvikling på det mere “overfladiske” plan…
Det er gamle urtepotteskjulere fra genbrug, Pernille M, til en femmer.
Så behøver man ikke sørge over prisen, når den dille dør 🙂
De store lys gør dem flotte, har prøvet med lave, det var ikke nær så fedt…
Hvis et gult sjal kan bringe solen frem, Karina, så må jeg hellere strikke mig et sne-hvidt 😉
Spændende at se, hvad du finder på…
Ha ha, to sjæle én tanke. Jeg har også lige lavet et gult indlæg. Havde det på samme måde som dig med gul… men det er vist gået over.
Er vild med din høje lysestage.
Jeg har det som du havde det —Jeg HADER gult–men synes nu det er pænt hos andre –ikke her ;-)) Omvendt tror jeg aldrig jeg bliver ;-))
Ihh – det er fiiine ting du har i din “hade”farve… som flere andre kan jeg også huske dit “gul-grønne2 tørklæde og synes faktisk at den farve klær’ dig!! ;0) Har lige strikket gult i een af mine – og hun er en rigtig lille solskinspige i den! Uhm… fandt engang en citronbluse – dén må jeg hellere lede efter igen…gult er vel også godt for øjet, ikk’?!
Du må ud og finde gule indslag til dit nye hjem, Therese!
Har lige været forbi hos dig og så at du skulle flytte i nyt og meget lækkert 🙂
Husk at man skal passe på med det der aldrig, Helle 😉
Noget er det nok godt for, Susanne 🙂
Jeg sidder lige her med mit nye surecitrongule bomuldstørklæde om halsen, det skal på til sort i morgen, det bliver fint…
Ha Ha!! Griner nu…. jeg har haft det nøjagtig som dig. Kan huske som teenager at min veninde og jeg bare slet slet ikke kunne DØJE farven gul. Stor var min forfærdelse da min mor insisterede på at male mit værelse “solskinsgult” …. og stor var min skam da jeg måtte fortælle veninden det. Vi blev dog enige om at lige netop dén gule farve var ok! :o) I dag synes jeg farven er fantastisk… i SMÅ mængder.
:o) Lotte