I en af mine garnskuffer ligger disse små forkølede nøgler.
Jeg kommer aldrig til at strikke af det, mohair orker jeg ikke og de brune silke/uld/kunst nøgler er så små, at der nærmest ikke er til et knaphul.
Men smide garnet ud, det kan jeg af en eller anden grund ikke, nostalgi eller affektionsværdi, who knows, måske lidt af begge dele…
Garnet er købt først i 80’erne i en garnforretning i Storegade i Haderslev –
jeg kom der tit, og da dette her blev indkøbt var det med min skønne mormor under armen.
Jeg havde hentet hende på jobbet på Vestkysten, det var fredag eftermiddag og forårssolen lunede, som den også gør det i dag.
Vi skulle handle på vejen hjem til Apotekergade, måske også et smut forbi Frellsens efter månegrus og nougatbrud, men først skulle vi finde garn, så jeg kunne komme i gang med en selvkomponeret sweater med brede skuldre og v-udskæring, direkte rip-off af en Dollars-sag, som Alexis havde båret en søndag eftermiddag i vores tv…
Vi fandt garnet, det helt rigtige, det brunlige blanke blev brugt til selve trøjen og det turkise mohair blev strikket som store puffende rettiller oppe over skuldrene, den blev SÅ flot.
Min mormor, der faktisk var en vildt smart en af slagsen, prøvede flere gange at negle trøjen fra mit skab, men tålte ikke den varme uld på sit lidt sarte skind og derfor blev det mig, og nok også nogle veninder, der luftede de flyvske og fimrende mohairfibre.
Sikkert tilsat nogle turkise plast-hårspænder med en lille glimtende sten i, et par Ball model Monroe, der sad som smurt på og så et par turkise pumps til.
Vi var lækre, var vi!
Jeg gemmer lige garnet lidt endnu, bare sådan for hyggens skyld…
14 Kommentarer
Det høres kjent ut. Skjønt jeg var mer lilla, svart og på et tidspunkt korall-rosa i mine fluffy gensere. 😛
Ok Anne, nu ved jeg hvad du mener og vil i samme åndedrag sige at jeg SLET ikke tilnærmelsesvis ejer det du har fået samlet på dit bord, men jeg ville gerne:-) Måske når mine strikkeevner er lidt bedre, så slår jeg til. Men tror også det er et flerårigt projekt. Og ovennævnte outfit burde jeg jo så kunne huske, men jeg får ikke et billed frem på nethinden – er det godt eller skidt? 🙂
Uha ja, Strikkelise, lilla og sort, det var også hot 🙂
Det på bordet er en promille, Anette 😉
Og om det med de indre billeder, ja det vil jeg nok mene, at det er fint nok ikke at kunne huske alt…
Månegrus og Dollars 🙂 🙂 Med et smil om læben sendte tidsmaskinen mig lige en 25 år tilbage i tiden…
Hej anne
Tror faktisk at det blå garn der ligger forrest er magen til det garn jeg strikkede mit første større projekt af – øh, jeg mener min mor strikkede vist det meste. det var i slutningen af firserne.
i øvrigt skønt at følge med på din blog
Hilsen Gitte
Åh.. jeg kan også huske månegrus, strik med min oldemor, og Dollars.
Sikke et hyggeligt indlæg :o)
Gad vide, om Frellsen stadig har månegrus, Tante T, det kan vel godt nydes uden Dollars…
Jeg tror, at min her omtalte trøje blev til lige i midt firserne, måske strikkede jeg bare hurtigere end dig, Gitte 😉
Those were the days, Sonnie 🙂
Alt DET lyder “super”; men….. DU er yngre….. noget yngre 🙂 JEG er fra Kaffe Fasset tiden – SKØNT…………. 🙂 Ellers er DU ved at være “ovenpå” ? =sygdom m.m.
Uha-da det gad jeg godt lige se et billede af………….
Og jeg var også til det hele – både dollars, ball, de farvede plastik-smykker og pumps´ne..
Suk…
Ha´ en dejlig dag
Hilsen Helle
Øhhh, Wong Wai, sidder du og tænker, at jeg ikke har styr på, hvor gammel jeg er??
Jeg var 20 i midt firserne, og strikkede altså allerede inden da egne kreationer –
mens jeg så Dollars og proppede mig med månegrus.
Og jo tak, jeg er i alle tilfælde oppe, det er vel også en slags ovenpå…
Også dig, Helle, det bliver helt op til 17 grader i dag –
FORÅR 🙂
Jeg har også mange minder med det der multimohair..arbejdede i starten af 80’erne i Sys Fredens (dengang) meget avancerede garnbutik “Garngalleriet”, hvor garnet hang på slagtekroge efter fransk forbillede. Vi vejede mohair, angora, glittergarn og mange andre lækkerier af på køkkenvægt, så folk kunne købe ned til 10 g af hver kvalitet og så mikse til eventyrlige kreationer.
Kunne måske godt forestille mig dine mohairrester som funky hår på nogle sjove, moderne tøjdukker…måske en trold og en havfrue..så behøvede man jo heller ikke at strikke af det 🙂
Hahaha… Jeg kom i tanke om børstet uld trøjer. Strikket på store pinde og så en tur med hårbørsten!! I farver som koboltblå (den hopper jeg ikke på mere), pink. En grå til kæresten, mens vi så Dollars og Dallas.. Og Ball-bukser med slis der skulle lukkes med en gaffel i “ykk-en” mens man lå ned. Jo, stramme skulle de være..
Det skal såmænd nok dukke op igen.
Sidsel
Nej hvor var det et hyggeligt indlæg.
Minder om min egen mormor dukkede op..varm fornemmelse.
Lise
Jeg er ret sikker på at de stadig sælger månegrus i “Frelle” 🙂
Er selv fra Haderslev, måske jeg lige skulle kigge ind næste gang, og høre om de stadig sælger det. Sjovt nok har jeg også lidt af det mohair liggende i gemmerne, og kan heller ikke nænne at smide det ud. Og er ret sikker på det er købt samme sted. Men mon ikke mohair bliver et hit igen? 🙂
🙂 Laila