Når jeg bladrer tilbage i mine mange mange blog-fotos, så finder jeg en tråd.
Èn, der binder mine stille morgener og eftermiddage sammen.
Én der tydeligt viser mig – og måske jer andre – hvor i mit hus, at jeg sidder, når jeg skal finde tilbage til mig selv.
Lige der for ende af langbordet, med udsigt til have og himmel, med tændte lys og blomster i vaser…
Lige der finder jeg ro, falder ned og hænger ud.
Med dampende i koppen, en lille lækkerbid, en bog eller avisen, med blok og skrivegrej inden for rækkevidde, så de tanker og planer, der popper op undervejs i roen, kan fastholdes til senere brug.
Jeg elsker de små pit-stop, som jeg kan lave der ved bordet.
De åndehuller, der giver mig energi til at hoppe op og hoppe videre…
6 Kommentarer
JEG gad godt,at sidde “der”, i ro og mag.. hmm. Herligt.. 🙂
Stort til lykke med forleden….ser det først nu.
jeg kan godt forstå at du har valgt det hjørne… der er simpelhen så hyggeligt!!! Nyd det fortsat…
Åh, hvor dejligt – og med et frydefuldt suk i teen… Jeg MÅ eje en Kubusstage!
Go’e tanker
Rina
Det er også et rigtigt dejligt sted 🙂
Tak, Karen, det er hyggeligt med hilsner, også selv om det var forleden…
Jeg holder aldrig op med at holde af den plads, Karina, du kan få lov at prøve den en dag, så du kan mærke hvorfor…
Det må du da, Rina, man kan næsten ikke leve uden.
Vi har haft vores i meget lang tid, også længe før, at den fik sit “folkelige gennembrud”, det er en klassiker.
Jeg vil bruge mine fødselsdagspenge på en til 8 lys, den er jeg temmelig forelsket i, så på lørdag 🙂
[…] sidder jeg her […]