Jeg plejer hårdnakket at påstå, at jeg er den i min strikkevenindekreds, der har absolut mindst garn – absolut – for de andres lagre er jo nogen af dem, der faktisk er indstillet til en plads i Guinness Book of Records.
Hver gang Torben kigger lidt skævt på et nyindkøb nøgle, ja så er jeg ikke for fin til at hive det der “De-andre-har-mere-end-mig”-kort frem, for der er jo både Hanne, Liselotte og Susanne lige inden for rækkevidde at sammenligne med og i forhold til dem, der er jeg altså bare på mikro-samler-stadiet.
Sådan da –
for det kan godt være, at jeg er ganske godt med, når vi snakker Supersoft-kategorien.
Måske endda tæt på temmelig godt med…
Jeg har alt mit garn liggende i store rulleskuffer, sirligt sorteret i farver, men det har i den seneste tid irriteret mig lidt, at jeg har skullet grave ned i skufferne for at lokalisere yndlingsgarnet Supersoft/Tvinni/Duo/Geilsk/Noda – kært barn i ved – for sorteringen gælder bare farver og ikke kvaliteter.
Så her over middag har jeg haft skufferne rullet ud midt på gulvet og fundet hver et enkelt nøgle af den bløde shetlandsuld fra, store og små nøgler i alle mulige skønne farver.
Og jeg indrømmer nu, at der altså er en del.
Måske et helt kilo (gange et eller andet hemmeligt).
Så okay, strikkekvinder, jeg vil fra i dag, lige her og nu, holde op med at påstå, at i har mere end jeg.
Altså Supersoft – i andre kvaliteter er jeg stadig bagud…
Billederne her er af mindre end halvdelen af garnet, for der er jo også lange baner af blå nuancer, af gule og orange og ikke mindst lilla og røde.
Og så er der selvfølgelig også de der fulde spoler, der står i arbejdsværelset og alle de påbegyndte projekter, der står i kurve rundt i hele huset.
Der er kilometervis af skønne farver, der kun venter på, at få ivrige strikkepinde stukket i sig og blive forvandlet til herretrøje, store sjaler, havecardigans, babytæpper, pigeponcho og andet godt.
Hva’ venter jeg egentlig på?!
Nå ja – tiden selvfølgelig – strikketiden!!
Måske kunne jeg stjæle mig bare en halv times tid, inden jeg tager hånd om noget af det, der har hvilet i husstanden, mens jeg har ligget snøftende under dynerne…
14 Kommentarer
Ha! Som om du nogensinde har været bagud på den front 🙂
Jeg har i hvert tilfælde ikke så meget……………
…ja, hvordan er det lige… når man først får kigget dybt i skuffer og gemmer, så er der faktisk nogle gange mere end man måske lige havde forestillet sig… men måske også lige den farve/nuance der manglede til et enestående projekt… men ville du undvære det – at have et fantastisk lager? nej, vel.
Nå ja lidt garn har du da 😉
Jorw – lidt har jeg altså, Liselotte 😉
Nejnejnejnej da, Hanne, slet slet ikke…….
Lager MÅ der være, Annette, måske skulle jeg bygge mig et strikkehus i haven, så der kunne være bedre plads til at sprede det…
Ja bare lige lidt, Helle, ikk’ ret meget, vel…
Jeg vidste godt at du løj for dig selv….. for Laura og Amanda havde afsløret at du havde MEGET mere garn end du sagde :o)
Kh
Susanne, som BESTEMT ikke mangler garn…. medmindre……
Hi hi Hanne 😉
Anne, strikketid kigger jeg også langt efter (lageret er der jo – i den grad), godt nok skyldes den manglende tid en skøn lille krudtugle, men jeg kigger stadig med længsel 🙂
STORT smil – så er mit lager jo INGENTING… Og at du satte “påbegyndte projekter” i flertal, får det også til at se tilforladeligt ud herhjemme i kurvenes gemmer 🙂
Narh… tror bare jeg smider den der selv-godhed over skulderen, og melder mig i garn-på-lager-klubben… 😉
Forresten – fede farver du har samlet sammen 😉
Nu er det sådan, at jeg ikke ved min bedste ovebevisning kan se, hvorfor man skulle undskylde sit store garnlager. Mit er blevet meget større de sidste 1½år, men jeg er faktisk stolt af det. Har dog set billeder af noget der lignende en (stor) garnforretning, men faktisk var fra et privat hjem!
Trods alt er det vel en forholdsvis harmløs og endda rimelig billig hobby (ja alt er jo relativt), bare der bliver brugt noget af lageret sommetider. Men i forhold til dem, der køber tøj f.eks. i uhæmmede mængder, så føler jeg mig vældig fornuftig, og hvis jeg så ind imellem også kan få lidt ryddt ud i “ufærdige projekter bunkerne” rundt omkring, så er jeg faktisk vældig selvtilfreds. Gisp…jeg skrev det virkelig!!!
Altså Ama’r halshug, Susanne, det har jeg ikke!! Jeg har kun det, der kan være i de 4 store skuffer nederst i skabene!
Men man skal efterhånden bruge trykluft for at få dem skudt ind under skabet 🙂
Jeg havde heller ikke så meget tid til pindene, da pigerne var små, Mette, selvom jeg nu blev ret øvet i lige at klare en pind, mens jeg rørte i gryderne.
Det gør jeg forresten stadigvæk, det er vel nærmest blevet en vane.
Nyd ham – han flytter lynhurtigt hjemmefra…
Jeg har MASSER af garn, Tante T, det ved jeg, men bliver alligevel lidt overrasket over, hvor meget det fylder, når det kommer op af skufferne 🙂
Jeg undskylder ikke en pind, Birte, og da slet ikke for at skrabe garn til mig, det er en menneskeret 😉
Det der med at det er billigt, det er som du skriver relativt, jeg kender både billigere og dyrere hobbies, men der ligger altså for en pæn slat her, meget pæn, men det er i orden.
Hurra for lager og forråd…
Det er rart at have, man kan blive helt glad i låget af at slæbe det hele frem 😉
Nye ideer giver det også, men desværer ikke mere strikke tid.
Yt
……og jeg forkjæler meg alltid med å kjøpe nytt garn, når jeg har vært FLINK og brukt opp noe gammelt. Vekten er konstant, og er ikke det riktig da???
Jeg bliver altså heller aldrig en af dem, der vejer mit lager og fører regnskab… Garnslankning, hedder det vist?
Jeg kan godt se, at det er heldigt, at jeg først for nylig har opdaget Supersoften og det fantastiske farve-udvalg (En vis Folklore har “skylden” for det). Ellers ville mit lager da være endnu mere rigt…
Meeeeen… lur mig om der ikke snart trykkes send på endnu en ordre til Holst. Jeg mangler nemlig (!)
Næsten 😉