En ufrivillig én af slagsen altså!!
I min iver over at det nu var weekend, frihed og lediggang for at par dage bare glemte jeg i fredags at få hentet de bundter Tvinni, som jeg har til “opmagasinering” i en garnforretning.
Ikke mere garn – ikke mere grantræ.
Pokkers – nu havde jeg jo ellers lige tiden til et par timers automatstrik i sofahjørnet…
Betyder det mon opstart af nyt projekt?
Isyning af smukke knapper i den grønne Folklore??
Eller nogle lange seje pinde på min Snowbird, der vokser i roligt tempo???
Jeg ved godt, hvad der lokker mest!
Men hvad for noget, tænker jeg så!!
Til mig, til manden, til en baby, for alvor eller bare for sjov…
5 Kommentarer
Grantreet ditt blir virkelig helt fantastisk. Isagers lyse alpakka I er magisk – du har fått meg til å hente frem min “Float stole” påbegynt i fjor i nettopp det samme garnet…:-)
Pause er bare i orden, når der er nok af andre idéer at tage hul på – og sådan ved jeg jo, at det er hos dig, så god fornøjelse med…? 🙂
Det vokser godt, det træ der :O) Mon ikke Torben trænger til en ny havetrøje, når han nu snart skal ud at grave, save, male…….
Æv !!
Jeg ved godt hvad jeg syntes du skulle ;O
Yt
Jeg glæder mig også til det er færdigt, Karen, og jeg vil give dig ret, den lyse alpaca er vidunderlig…
Jeg er faktisk ikke kommet i gang med noget, Liselotte, tro det eller ej 🙂
Han har jo en Cobblestone til haven, Hanne, mon ikke mere, at jeg trænger til en halvlang ribstrikket sort cardigan 😉
Det er jeg sikker på, at du ved, Yt, nyt-nyt…