Hold da så lige op hvor er jeg bare ude af sprøjteposeform altså!!
I mine gamle kokkedage kunne jeg lynhurtigt klare at lægge mange meter kransekagestænger med nougat på de store bageplader eller fyre beskidte mængder af sirlige Petits Fours af på et lynsekund.
Det var dengang –
nu har jeg bare en almindelig halvslatten husmor-arm og den bliver altså træt af at klemme og styre på én og samme tid…
Men nu er de der, de mange små konfekttoppe, og med en klat af den gode mørke chokolade under bunden, ja der er jeg sikker på, at de nok skal få ben at gå på.
Amanda og jeg har prøvesmagt, 3-4 gange, og de er gode, sprøde udenpå og bløde indeni, lige sådan som vi elsker dem.
Der er også taget et par misfostre fra til de to, som stadig roder rundt ude i verden, men ve dem, hvis de stikker hånden i kageposerne, for vi ved altså hvor mange der er…
Man kunne være startet fra bunden og selv ha haft ansvaret for at smutte og kværne mandlerne, men sådan gik det ikke her i dag, vi snuppede den nemme løsning og flåede nogle ruller fra Odense af hylden.
Rørt med æggehvide og lidt flormelis blev det en ganske udemærket masse og nu er de der i alle tilfælde, efter anmodning og bøn fra konfirmandinden, der elsker den slags hvinende søde sager.
Mon ikke hun får klemt nogle stykker ned oven i á la manden, der også kommer til at ligge godt i maven, når vi rammer lørdag aften…
10 Kommentarer
Man skulle skamme sig, hvis man ikke glæder sig til at være gæst ved den fest 🙂
I hvilke andre sammenhænge kan man mon få indflettet den skønne term “sprøjteposeform”???
Vi har lige været igennem samme mængde her i huset til barnedåben, men jeg lånte husbondens overarm 🙂 men skønne er de kager så hvad gør man ikke når nu mundvandet bestemmer 🙂
øhhhh hvordan gemmer du dem ? i fryseren eller i en kagedåse?? jeg tænker på, hvordan forbliver de sprøde?
Uhmmm jeg får lyst til at lave nogen selv, men husker tilbage til julen, hvor jeg prøvede og her blev de lidt bløde efter et par dage…
Jamen, det tager jo form – om jeg så må sige … 😉
Det ser bare så lækkert ud. Guf!
Imponerende effektivt! Og ret så god en ide, faktisk. Måske skulle man liiiiige udnytte det der regnvejr.
MUMS… jeg elsker kransekage!!!! Jeg plejer at smide dem i fryseren og derefter at tø dem op uden problemer. Prøv evt. med en lille portion!
Også et mums herfra – det ser helt prof ud…det bliver noget af et kalas I skal ha’…det lyder rigtig rigtig dejligt. 🙂
Vi glæder os også til i er her – lige om snart, Liselotte 🙂
Vi må finde nogle situationer, Signe, kan måske tilbyde at bage vandbakkelser til et byjubilæum eller sådan 😉
Min mands overarm bliver mest brugt på et kontor, Jette, det giver ikke mange muskler, og jeg er nu heller ikke så sikker på, at han har kørekort til sådan en pose.
Eller rettere : Jeg er faktisk HELT sikker på, at han IKKE har…
I fryseren, Anne, altid! Faktisk synes jeg, at de smager allerbedst, når de lige har ligget der og frosset om toppen i et par dage…
Du er så vittig, et cetera, det er lige før den lille bemærkning burde udløse en lille kage fragtet til døren 🙂
Gug guffeluf, Karin, vi har prøvesmagt –
et par gange eller fem…
Jeg kan faktisk godt være en anelse effektiv, når det lige tager mig, Julia, men det var godt at det så ikke tog mig i dag, for sprøjtearmen var mat.
Og ja, regnvejr er godt til hyggeligt bageri…
Oss mig, Karina, både med det ene og det andet, jeg elsker og jeg fryser ned…
Kæmpe kalas, Lone, det elsker vi, jo flere jo bedre og så med masser af hygge strøet på toppen…