Egentlig skulle jeg jo daffe rundt i bløde bukser og højt hår her i dag, hvile ud og falde ned oven på en række vidunderlige men også hektiske dage, men det går sjældent som præsten prædiker og derfor er jeg lige om lidt på vej til Århus med en flok opstemte konfirmander.
Der har været frafald på forældredeltagelsen og jeg tænker ikke, at det er i orden at lade 2 forældre “hænge” på 20 kåde 14 årige, så jeg drøner med.
Børnene er tilfredse nok med det, de kender mig jo rigtigt godt fra deres første 6 skoleår, det giver tryghed, fornemmer jeg.
God mandag til alle jer, der ikke er blå, men bare nyugestartede…
5 Kommentarer
Rigtig god tur til Århus – du er for sej! 🙂
Sådan må man indimellem lave om på sine planer..god tur til Århus 🙂
Supergodt initaitiv. Rigtig god tur. Det er da skønt med glade unge mennesker.
Jeg har også været med på blå mandag et par gange…det er sjovt og livsbekræftende, men man bliver også lidt træt sådan en mandag
Jeg ved ikke om jeg sådan er sej, Liselotte, men jeg ved i alle tilfælde, at jeg er træt 😉
Det må man, Anne, men i forhold til, at jeg ikke skulle være involveret i ungernes blå mandag, så er det da alligevel imponerende, at jeg var sammen med dem fra 9 til 22, da jeg sendte det sidste barn afsted her fra vores hus 🙂
Glade unge mennesker kan man ikke få for mange af, Michaela, og Århus i fuld sol og forårslunhed var også skøn…
Ja, det kan man roligt sige, Kirsten, og lidt træt var man vel også allerede i forvejen 😉