For noget tid siden så jeg de lækreste påskeophæng hos Sidsel, jeg blev straks forelsket men fik ikke gjort noget ved det og senere har jeg så også erfaret, at jeg skulle ha’ været knaldhurtig på aftrækkeren, hvis jeg skulle ha’ haft en neongul påskekylling.
Men så forleden opdagede jeg til min store og ellevilde glæde, at Sidsel ville slå dørene op til en lille Etsyshop og jeg sad vel nærmest i paratstilling og trykkede Buy i det øjeblik, som dørene blev slået op.
For nu var der forårsblomster at få –
og sådan nogen kan man vel aldrig få for mange af…
Blomsterne er landet her hos os i dag,
10 stk skønne neonpink, der kan sætte spræl i enhver gren fra haven, jeg glæder mig til at få monteret en lille deko-snor i dem, så de kan komme op og lyse festligt i rummet.
Og oven i de 10 havde Sidsel lagt en varm lille konfirmationshilsen til Amanda, som nu kan smykke sit hvide søndagsdress med en akrylblomst i lædersnor om halsen.
Sådan en særlig kærlig opmærksomhed varmer rigtigt meget –
både i konfirmandens og moderens hjerter.
Tak søde Sidsel…
4 Kommentarer
De er intet mindre end skønne de små forårsblomster…jeg trykker også buy lige om lidt…
Jeg kan godt forstå at du sad parat. 🙂
Men egentlig ville jeg bare ønske din søde Amanda en vidunderlig konfirmationsweekend. Jeg håber, at hun får et par skønne dage med alle dem der holder af hende. At hun vil blive fejret smukt og æstetisk, få vidunderlig mad og få masser af kærlighed og varme er jeg slet ikke det mindste i tvivl om. 🙂
En rigtig dejlig weekend til jer all. 🙂
Rigtig god konfirmationsdag-e til jer alle, kære Anne.
Sidsels fine blomster kan i øvrigt købes og ses live næste week-end på Kunsthåndværk, Kitsch og genbrug i Ridehuset i Århus på Tulipaner og tomaters stand 🙂
Gør du bare det, Kirsten, det vil du ikke fortryde 🙂
Tak for dine søde, Ulla, vi skal gøre vores allerbedste for at leve op til dem…
Tak, Hanne, vi glæder os sådan.
Og også tak for oplysningen om Ridehuset, mon ikke jeg kan klemme et visit ind i programmet, selv om den også står på konfirmationsfest over et par dage i næste weekend…