10 KYS OG KÆRLIGHED…

Inde i mit hoved er de to mindste af mine døtre stadig bare små.

B1 og B2 med suttesavl og natteroderi, uadskillelige pseudotvillinger med blemås og sørøversprog.

Men det er bare inde i mit hoved, for herude i virkeligheden valser to langbenede teens rundt, hormonforvirrede og sprængfarlige, men også fuldstændig vidunderlige og knus-elskelige.

Når jeg ser på kroppene aner jeg jo godt, at det der med små er en saga blot.

Og sådan er det også, når jeg ser på de mange ting, de magter og alt det, der springer fra deres aktivitetesspor –

små er sooooo last year…

I dag, på en solskinsfyldt majdag, er det let at være mor her i huset, en glad og doven mor endda.

Det ene barn har sørget for at røre den på køkkenbordet overnattende rugbrødsdej færdig, så der nu står 3 forme på bordet og venter på ovnen.

Hun har ryddet og vasket op efter sig, trallende og snakkende og med tid til et lille solsikkekerne-chokoladeovertræks-eksperiment undervejs.

Det andet barn har sørget for at hive en konfirmationsrest ud af fryseren, den er blevet pimpet med lidt frisk sauce og et nyt lag ost, så snart er der dampende Canneloni og en skudefuld salat på bordet og aftensmaden kan nydes i herligt selskab af kærlig mand og så de to små, der er blevet store.

Amanda har også sørget for ny udsmykning til et lille fyrfadsglas, hundredevis af perle med knald på.

Kys og tak for det.

10 kys og kærlighed til de skønne fra en mor, der nu pludselig ikke behøver at stå bag roret i den hjemlige skude hver eneste dag…