Lidt af hvert

4. MAJ…

04/05/2010

Lige som alle andre aftener har vi også i dag tændt lys i vindueskarmene.

Men lige i dag er det ekstra vigtigt og særligt.

Nok ekstra meget for os, der elskede nogen, for hvem 4. maj var ganske befriende og livsbekræftende…

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply sophie 04/05/2010 at 19:11

    Lysende er også tændt her:)

  • Reply Jette 04/05/2010 at 19:34

    Der tændt lys i flere vinduer her…

  • Reply Ulla V. 04/05/2010 at 20:11

    At denne dag er særlig betydningsfuld for dig, er der ikke noget at sige til.
    Det er virkelig trist at læse, at din morfar skulle opleve krigens allergrummeste ansigt – både mens den stod på og i resten af sit liv. Intet menneske har fortjent at skulle leve med noget så frygteligt i sit sind. Hverken din morfar eller jer der holdt af ham…

    Vi tænder også altid lys på denne livsbekræftende dag….og vi forsøger at gøre vores til at fortidens – og nutidens – hæslige hændelser ikke glemmes af vores børn eller os selv. Præcis som vores forældre gjorde for os.

    I dag vil jeg tænke på din morfars historie….

  • Reply Karin 04/05/2010 at 22:09

    Tak fordi du delte din morfars historie. Jeg har faktisk ikke ord til at udtrykke min medfølelse, afsky, sorg og respekt for hele hans situation.

    Min mor er født i 1943 og dermed vokset op i kølvandet på krigen. Hun har altid taget det meget alvorligt at belyse krigen og dens rædsler og dilemmaer… at det både handler om store linjer og politik og små mennesker der kender andre mennesker og kan gribe ind, tage afstand, vise omsorg osv. Hun har altid sagt: Vi må aldrig glemme, for så sker det bare igen.

    Hun var vitterligt chokeret da de åbnede massegravene i Jugoslavien og sorgen var malet i hendes ansigt, hvilket gjorde stærkt indtryk på mig; en stor skolepige.

    Jeg vil hvertfald gøre mit bedste til at vinden blæser den anden vej. At vi ikke bliver hinandens fjender og ligegyldige overfor hinanden. At vi respekterer hinanden og handler varsomt, ansvarligt og humant. Du har ret i, som du giver udtryk for i det indlægget om din morfar, at vi kan virke helt magtesløse i de store linjer, men jeg tror at vi kan starte hvor vi færdes. Komme overens med vores naboer, tage vare på vores familier, tage vores stemmeret alvorligt og værne om venlighed og dialog.

    Tak for sådan et personligt og vigtigt indlæg på denne dag.

  • Reply Bodil 05/05/2010 at 08:18

    Det er en dag der stadig er vigitg at markere, også selvom man ikke har personlige minder og relationer ligesom du. Vi tændte også lys i vinduerne i går, men kunne se at det var meget få af vores naboer som gjorde det samme. Trist udvikling..
    For mig er de tændte lys også en markering af den fred, der blev skabt i det krigshærgede Europa i 1945 og som har varet lige siden.
    God 5. maj!

  • Reply Helma 05/05/2010 at 09:58

    Jeg fik en stor klump i maven, da jeg læste om din morfar.

    For nogle år siden besøgte jeg ofte, som sygeplejerske, en ældre mand. Han blev reddet én af de sidste dage fra en af lejrene, og de pinefulde minder derfra fyldte mere og mere i ham, som årene gik. Så traumatiseret og ødelagt en sjæl …. og mareridtene, ja, hvor han vågnede, så bange – så bange og hvor vi holdt i hånd og hviskende trøstede og tørrede tårer. Han har sat spor og jeg tænder også lys.

  • Reply Anne 05/05/2010 at 20:44

    Lad os blive ved med at tænde og gøre vores bedste for at være anstændige mennesker…

  • Reply Tina Poulsen 06/05/2010 at 22:59

    PUha den historie trak tårer!!! Hvor er det en frygtelig tid at tænke på. Ingen i min familie har, heldigvis, været udsat for noget så grumt. Min søde dejlige gamle farfar på 94 år, kan tilgengæld fortælle om frihedskæmperne og deres oplevelser, set fra deres gård der lå lige op til en jernbane. Slet ikke så dramatisk som med din morfar… men stadig fyldt med angst og uvished.
    Lige nu er jeg ked af at jeg ikke fik tændt lys. Men omvendt, så sender jeg ofte tanker tilbage. Og jeg håber, som du, at man kan vende verden til bedre tider…. ganske langsomt…. men forhåbentlig sikkert 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.