Det har silet i dag, vådtvådtvådt har det været og lysten til at lunte om søen eller trimme rosenbede i haven har været nærmest ikke-eksisterende, lyset ude har været skruet på vågeblus og det samme blev min energi i løbet af de første våde dunkle formiddagstimer.
Jeg har tusset omkring herinde, flyttet et par bunker og lavet et par nye, jeg har ordnet lidt vasketøj og kommet lidt nyt i vaserne.
Omarrangeret langbordets lille tableau, strikket en pind hist og her, bladret ukoncentreret i en stak magasiner og sukket lidt.
Jeg har vendt snuden mod et bagagerumsmarked i den store by, fået et kærligt kram af min store tøs, der luftede sine tømmermænd, og hjembragt en smuk grå vase og en lille gammel Dalarhest.
Rørt rugbrød med maltsirup og ditto mel, kogt en hamburgerryg og sukket lidt.
Egentlig har der ikke været en pind at sukke over, livet er jo godt også på en våd og dunkel søndag –
men sukkene de kommer altså, lettere opgivende og modløse, søndagsblues…
I morgen starter en frisk ny uge, der for mig byder på Evidenskonference og striksammen, en uge med masser af arbejde men også koncert med C.V. og Thomas H.
En ny uge, der tegner lys og herlig, med dage der ikke skal være blå, med dage uden suk.
Jeg vil i alle tilfælde gøre mit bedste for ikke at bære heldagsregnen med mig ind i alle de nye dage, der venter.
Indtil da, indtil det bliver i morgen –
der snupper jeg lige et regnvejrssuk mere.
Ppfffhhhhh søndagsblues…
1 kommentar
Som du kan male med dine ord – jeg labber dem i mig, og mærker stemninger og følelser, som om de var mine egne. Håber du får en dejlig uge, uden for mange blåtoner!
Og så er det vist lidt tid siden, jeg sidst kommenterede her – så jeg vil benytte anledningen til at sige tillykke med dit nye look, selvom det ikke længere er helt nyt. Men meget fint er det!