Lidt af hvert

REGNSVEJRSMEDICIN…

30/05/2010

Jeg har tilbragt et par timer ude i regnen og blæsten, bbbbrrrrrrrrrrrrr, det er jo tænderklaprede isnende koldt derude altså.

Er maj da helt bimmelim og rundforvirret og har taget navneforandring til oktober?

GISP –

hvor er jeg bare helt færdig med at iklæde mig vintertøj på det, der egentlig er sommerdage –

det er bare ikke i orden!

Men hold da så helt bøtte hvor blev jeg glad, da jeg hørte vejrudsigten for ugen, der venter lige om hjørnet.

Sol og sol og sol og temperaturer i nærheden af de 20 –

fantastisk!!

Helt fantastisk endda, men ikke særligt varmende her på forhånd, hvor jeg havde brug for det efter timerne ude…

Så jeg måtte i gang med at tilberede lidt omsorg til min kolde krop, og indtaget i de rette doser i en sofa med lunt tæppe til benene var det god og virksom regnvejsmedicin.

En dampende kop chai med skummende top.

En sprød og stærk lille kage fra en pakke med teksten

“Organic Chocolate Gingers – deliciouly flamboyant concoctions where stylish stem ginger and dashing dark chocolate collide”

alene sådan en smøre er da lige til at blive godt tilpas af.

En hjemmeavlet tulipan, der er tæt på at opgive ævred, men som smykker smukt alligevel.

Og sidst – men ikke mindst – faktisk allermest

“It’s complicated” på dvd’en.

Sådan en omgang fik mig til at glemme det skrækkelige vejr ude og i mellemtiden kom jeg så også meget tættere på mandagen, som er lovet med sol til næsen og luft til tæerne, der godt tør hoppe i sandaler…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Sonnie 30/05/2010 at 21:41

    Det er en sjov film – Meryl Streep spiller som altid, helt fantastisk
    Kan du have en god og forhåbentlig solrig uge 🙂

  • Reply Liselotte 30/05/2010 at 22:04

    Vi kan glæde os over udsigten, Anne – og så er det vist snart på tide, at jeg får smagt sådan en kop af din gode chai, tænker jeg 🙂

  • Reply Rina 31/05/2010 at 07:47

    Hmmmm… det er mandag her… ingen sol, ingen varme – kommer det?
    Filmen kender jeg ikke, så tak for tippet!
    Rina ;o)

  • Reply mette b 31/05/2010 at 09:02

    Så dejligt billede af tulipanen.

    Her skinner mandagssolen og jeg satser på, at regnen ikke kommer her til hjertet af Jylland.

    God sandaldag til dig!

  • Reply Prunila 31/05/2010 at 14:36

    Funny, I got also some tea from this brans, lovely packaging! (mine was white tea)

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.