En tur på bare tæer i det dugvåde græs er en herlig start på en onsdag, der kommer til at kræve sit af mig.
Jeg forsøger at ryste de sidste eftervirkninger af en monstermigræne af mig, kroppen er mat, hjernen arbejder kun i lavt gear og egentlig trænger jeg mest til en timeout, en ordentlig én.
Men sådan bliver det ikke, arbejdsdagen venter, den er halvlang og polstret med mange forskellige aftaler og opgaver, og mon ikke det alt sammen klapper, når først jeg får stivet mig af med stærk te, et bad og nystrøget tøj.
Det tror jeg…
Jeg har heldigvis et par timer herhjemme i det stille hus, før verdens hurlumhej kræver min opmærksomhed, og jeg har efterhånden lært at nyde de frie morgentimer, får dem brugt på både egenaktivitet og huslige gøremål, men i sindigt tempo og efter eget hoved og med rigtigt mange småpauser.
Pauser, der på en vidunderlig junidag som i dag, sagtens alle kan holdes i haven, først ved det ene bed, så ved det andet, så på kanten af jordbærbeddet, der har besøg af nogle totter senegræs.
En sid-ned-seance på terrassen mellem krukker, der kan nippes, et par minutters falden-i-staver ved vasketøjsstativet, der fodres med et par blå maskinfulde og også en pause på yndlingspladsen ved langbordet med udkig til både rum og havelys.
Onsdag morgen er smuk og god –
og fyldt med nyudsprungne lilla smukkerter i bedene…
3 Kommentarer
Kan du have en dejlig lilla dag ;O
Knus Yt
Åh Anne – godt at du er i stand til det stille tempo – for sådan går det bedst ovenpå migrænen! Og sikke smukke lilla blomster du smykker bloggen med sådan en stille mrogen. HERLIGT… Må du få en dejlig dag hvor du selv kan finde roen indeni og holde dit eget sindige tempo – trods den heftige polstring med opgaver, møder og aftaler… ALT det bedste til dig – og dit hoved! ;0)
Synd med din migrene, og god bedring. Men et kig i haven på de dejlige blomster kan måske være en slags medecin i sig selv. God dag 🙂