Jeg har ikke været alt for flittig med pindene i det sidste stykke tid, dagene har ikke timer nok, jeg griber mig selv i at fare rundt med hovedet under armen og så er det jo ikke let samtidig at holde fast i pindene.
Men lidt bliver det vel altid til alligevel, zombiestrik, sådan noget hvor man hverken behøver at tænke eller være i live for at få et godt resultat, klikke-de-klak og derud a’ og pludselig er skidtet færdigt.
Og det pludselig er så nu, i dag, hvor jeg har syet de sidste sting og vasket en fin lille cardigan til min kusines datter Andrea, der må ha’ lidt hjemmestrik sendt afsted til sig sammen med lidt til hendes nye lillebror…
Mønsteret er Helga Isagers.
Garnet var engang Holsts.
Sammen er det rigtigt godt.
Jeg synes, at modellen er superfin og jeg er sikker på, at jeg har til et par mere i helt andre farver i mine skuffer, en i skrappe kulører måske.
Selve strukturstrikningen kan jeg også rigtigt godt li’, de afløftede masker med garnet foran er meget effektfulde, det må der kunne arbejdes videre med.
Jeg vil holde fast i min faktaboks fra sidst, den var udemærket at lave, både for egen og andres “skyld”.
Så her kommer den:
Design: Pigecardigan af Helga Isager fra bogen Strikketøj
Garn: Holst Supersoft i
Sweet pea og Dried plaster til bundfarve
Crocus og Hyacinth til de lilla rækker
Verbena til de små livlige grønne “prikker”
Hvor meget jeg har brugt kan ikke oplyses lige her og nu, cardigan’en er stadig våd og derfor svær at veje.
Af kontrastfarverne har jeg nærmest bare brugt mindre end ingenting.
Pinde: Addi Turbo 3.5 mm
Mål/størrelse: 3-4 år
Egne krumspring: Jeg synes ikke, at snore og ponpom’er er særligt velegnet til et mindre barn, de er fine ingen tvivl om det, men for farlige og derfor udeladt på min udgave.
For at samle lidt sammen på halsudskæringen har jeg strikket nogle masker sammen på den sidste pind inden aflukning, hvor mange talte jeg ikke, men sådan jævnt spredt og nok til at cardigan’en ikke glider ud over de små pigeskuldre.
Jeg er vild med den lille model her, og håber at både mor og datter bliver det samme…
34 Kommentarer
Lekker! Jeg er helt sikker på at de vil like den. Og ville ikke også denne kunne gå til en størrelse mor og?
Måske kunne den blive fin i voksenstørrelse, Tora, i ensfarvet. I grå f.eks., måske skulle man prøve…
Ej, den er simpelthen smuk! Jeg overvejer at strikke den til Skrubben, selvom hun pt. “kun” er en størrelse 1 år 🙂
Den kan vel ligge og vente på, at hun bliver større, Lisbeth 🙂
Den er meget søt. Jeg likte også de avløftede maskene på bolen og ikke minst vrangmaskene i mønsteret på bærestykket 🙂
Dejligt at have dig tilbage Anne. Den er bare skøn den model og må selvfølgelig også strikkes til min “lille” Carla. Lige om lidt fylder hun 4 år, og storebror Jalte skal starte i skole… hvor bliver tiden af.
God weekend til dig og dine.
Dorte
Det må den da, Dorte, den er så fin.
Og ja, hvor bliver tiden af? Store børn både her og der…
Det er lide de masker, der gør den til noget særligt, Nina, så dem må vi arbejde videre med…
Hvad med størrelsen passer den? Så vidt jeg husker havde Anne (2pinde) problemer. Jeg synes også at det er en meget meget sød cardigan. Virkelig skøn.
Jeg synes også, at den er til den lille side, hvis den skal kunne passe en 4-årig, men så stor er kusinens pige ikke, og jeg er ret sikker på, at den vil kunne passe…
Hej Anne
Rigtig sød cardigan. Du er da mere flittig med pindene end visse andre:) God weekend.
Hilsen Fru Andersen
Pindene er min redning, når jeg skal finde roen i dagene med alt for meget på programmet, Fru A, også selvom det kun kan blive til en omgang eller to…
Den var lækker!!! Kjekt å få inspirasjon av deg;o)
GOD HELG!!!
Solklem
Den er nemlig lækker, Solveig, gå du bare i gang med den…
Hvor er den endelige model blev smuk…
Jeg er også godt tilfreds, Karina…
Den er meget, meget fin. Skønne farver – og så håber jeg virkelig, at din model (kusinens datter) ser gladere ud end Isagers model på billedet i dit link 😉
Det er utroligt, hvad du alligevel kan få lavet, selv om du farer rundt som en skoldet skid i zombie-tilstand 😉
God weekend.
Frau Putz
Ja hun ser ærlig talt lidt vranten ud, Frau P.
Og strik, det må der til, lige meget hvad 😉
Hvor er den fin! – og sikke nogle skønne farvesammensætninger 🙂
De spiller fint sammen, Anette, men jeg får også lyst til at strikke en med lidt mere knald på…
Den er rigtig sød, den cardigan der…det der med snore og pomponer synes jeg du har fuldstændig ret i…det er alt for farligt!
Ja de måtte af, hvis jeg skulle kunne sende den ud af huset med ro i sindet, Kirsten…
ej, hvor blev den da söd! den kommer helt sikkert til at vække jubel hvor den skal hen.
kh.fra Island
Frida
Det håber jeg, Frida, men mon ikke…
super skøn cardigan, hun bliver da så glad, at der også er noget til hende, nu da hun er blevet storesøster. God weekend til dig og dine.
Helle
Det er ikke altid lige let at få små søskende, Helle, og selv om jeg tvivler på, at en striktrøje reelt er et plaster på såret, så kan det i det mindste være et lille pust…
Så fin, så fin og lige i skabet med de grønne knapper.
De måtte bare være grønne, Hanne…
Hej Anne. den er rigtig fin din pigecardigan. smukke sarte farver!
Farverne er dejlige, lige tilpas til en feminin lille cardi, Dorthe…
Hvor er den bare fin, også meget finere end på Isagers billede. Der synes jeg slet ikke den er noget særligt. Jeg tror det har noget med farven at gøre også, den du har fundet er så sart og yndig, også sammen med mønsterfarverne.
Den vinder ved nærmere bekendtskab den model, Birte, den gør sig ikke helt godt på billedet i bogen…
Kan se jeg ikke er den eneste der tænker “skøn voksenmodel i grå” 😀 så nu VIL jeg snart lære at regne opskrifter om! 🙂 den er altså så lækker i dit farvevalg, Anne 🙂
Den er fin og lige til en heldig lille pige i sommerkjole og bare tæer. Jeg har lige foræret min væk i dag, til en lille pige fra North Carolina, som var på besøg i min have :O)