Loppefund

5 AF DE GODE…

27/08/2010

Erika har opfordret mig til at vise en håndfuld af mine fund, og det gør jeg da gerne.

Jeg elsker gode fund, og synes faktisk, at jeg gør en hel del af dem, mange flere end jeg slæber med hjem, for der skal jo også være plads til skidtet og jeg har det godt med, at der ikke er alt for meget af det.

Tidligere købte jeg ALT hvad jeg stødte på af gode fund, det gør jeg ikke mere, jeg lader noget stå, og tager kun det, som jeg virkelig bliver forelsket i og som er lidt særligt, og så er jeg selvfølgelig lynhurtig til at snuppe de rigtigt gode fund…

Det har ikke været helt let at vælge 5 til denne lille leg, men de her, de er altså ikke til at komme uden om:

SCHOLLERTVASEN

Den kommer til at bo her forever, den er så fin, både til de yndige og de grove buketter, og jeg er helt sikker på, at jeg også vil nyde at sætte en frisk lørdagsbuket i den, når jeg engang tusser rundt med blåt hår og billeder af 17 børnebørn i lommen…

STELTON KANDEN

Mit allerbedste fund nogensinde!

En AJ kaffekande fra Steltons Cylinda-line serie.

Smukt og tidløst design og så pyt med at man stort set aldrig har brug for en kaffeserveringskande, for den er også skøn bare at se på.

Til vores bryllup fik vi seriens tekande, og den er så til gengæld i brug hver eneste dag.

Måske er jeg engang så heldig en tingfinder, at jeg kan slæbe en matchende bakke med hjem…


VASER VASER VASER

Jeg har svært ved at lade gode vaser stå, når jeg kommer forbi dem i de forskellige genbrugser, som jeg gæster.

Disse 3 er bare en lillebitte del af en stor samling, men nok de 3, som er allermest i brug.

Den store Alto fik jeg for en flad halvtredser, det er den bedste tulipanvase, der findes, synes jeg, og bliver næsten kun brugt til lige den slags blomster.

De to grå er smukke i både farve og facon og klæder de fleste buketter.

Vaser må man ha’, når man er sådan én, der elsker at fylde blomster i stuerne…

BAKKEBORDET

Nu når jeg sidder her og skriver, så får jeg i virkeligheden nok øje på, at det lille bakkebord her er fundet over alle fund, det slår faktisk kaffekanden.

Bevares – historien om kandens vej til os er helt sin egen og ganske sjov, men bordet – det elsker vi og taler næsten hver eneste dag om, hvor perfekt det står i alrummet sammen med den lyse sofa, og hvor heldig jeg var den dag, hvor jeg slæbte en hel lille Panda-fuld borde hjem…

OG FLERE VASER

En håndfuld små Zeuthen vaser samlet for et par somre siden. Små fine kup, der blev mine for nærmest ingenting.

De har stået en tid på rad og række over mit skrivebord, jeg tror, at de skal med ind i alrummet igen, de kunne være skønne med hver deres lille høstanemone i.

Og det er jo ved at være ved den tid –

høst, sensommer og let forfald.

Gode fund alle sammen –

jeg får lyst til at drøne ud i landet og lede efter nye.

Det kunne sagtens gå hen og blive et weekendgøremål…

Fund-stafetten skal sendes videre, den har snart være godt på tur.

Men mon ikke vi skulle se noget hjemme fra

Hanne

Hanne

Sifka

og Ulla

Og har andre lyst til at dele, så snup bare stafetten, jeg overlader den gerne til dem, som vil…

You Might Also Like

11 Kommentarer

  • Reply astrid 27/08/2010 at 13:15

    hvem har sagt at en kanne bare skal være til kaffe, selv om det var det den var laget for? Hva med varm sjokolade, gløgg… eller som en ekstra tekanne 😉

    • Reply Anne 28/08/2010 at 08:06

      Gløgg er en god idé, Astrid, så kan jeg vel servere fyldet ved siden af, så det ikke stopper den smalle tud 🙂

      • Reply astrid 28/08/2010 at 12:17

        Det er en løsning jeg ville foretrekke. Jeg vil helst ha den uten mandler og rosiner
        – synes det ofte blir for søtt
        Nå kjenner jeg at jeg gleder meg litt til kalde, rå senhøstskvelder…

        • Reply Anne 28/08/2010 at 14:48

          Jeg laver verdens bedste (og stærkeste) glögg, Astrid, hvis jeg da selv lige skal sige det 🙂
          Rosiner og mandler kan jeg ikke undvære deri, men det er fint nok selv at kunne dosere og dem, der så ikke bryder sig om fyldet, kan jo lade det stå.
          Så tak for en god idé, jeg tror, at vi tyvstarter sæsonen…

  • Reply Sonnie 27/08/2010 at 14:37

    Sikke nogle dejlige fund. Vaser kan man ikke få for mange af 🙂

    God weekend

    • Reply Anne 28/08/2010 at 08:07

      Vaser er guld, Sonnie, især når de er fyldte!
      Jeg vil se, hvad torvet kan byde på i dag, forhåbentligt noget farvestrålende og fyldigt…

  • Reply Eva 27/08/2010 at 20:43

    Det var dejlige fund. Jeg er altså vild med alt det genbrug, der vises fremfor tiden, og jeg får ligesom dig lyst til at drøne ud i Genbrugser. Men desværre er det jo ikke altid man er heldig. Nærmest kun når man mindst venter det.
    God weekend og tak for kigget.

    • Reply Anne 28/08/2010 at 08:09

      Jeg kan vist lige nå en hurtig lille tur, når jeg lige om lidt kører til byen, Eva, for tænk hvis det var lige i dag, at det helt store fund ligger og venter på, at en af os kommer og henter det!
      Også god weekend til dig…

  • Reply Lisbeth Bula 28/08/2010 at 07:20

    Gjenbruk er sterkt undervurdert og burde bli en folkebevegelse! Jeg elsker å lese og se slike innlegg! Og her var det mange vakre ting! God bedring også!!! Jeg har alltid stor glede av din blogg.

    • Reply Anne 28/08/2010 at 08:11

      Heldigvis sætter flere og flere pris på at gå ud og finde skønne skatte i genbrugsbutikker, Lisbeth, men der er stadig alt for meget, der bare kasseres og aldrig kommer i brug igen.
      Spild – et frygteligt spild.

      Men med øjet vendt mod det positive, så hurra for at vi andre, der gerne genbruger, så får en masse skønne ting at vælge imellem 🙂

  • Reply ThinkingSpace 28/08/2010 at 20:42

    Fantastiske fund! Jeg er særligt vild med Zeuthen-vaserne. Jeg kan godt forstå, at dine fund gør dig glad. 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.