5 UD AF 10…

Jeg er blevet opfordret til at fortælle 10 ting om mig selv i en lille blogleg.

10 er mange, hvis det ikke lige skal være sådan noget om yndlingsfarve og livret, og det har jeg bestemt, at det ikke skal i dag.

Så jeg knækker lige opgaven i to, her kommer de første 5 ud af 10.

Pisseligegyldige oplysninger i den store optik men måske alligevel meget sigende…..

Jeg var enebarn, indtil jeg var næsten 19.

Enebarn på godt og ondt, skrækkelig forkælet, altid med en voksen indenfor rækkevidde, på nogen områder frygtelig pivet og på andre lige så frygtelig frygtløs og sej.

Jeg ville ha’ givet min højre arm for en søster eller bror på samme alder, det vil jeg egentlig stadigvæk, måske ikke hele armen, bare lidt af den…

Jeg elsker mit hus, min have og mit hood.

Det gør jeg, ingen tvivl om det, det er vidunderligt at gå i huset og haven og se og mærke alt det, som Torben og jeg har skabt her. Men kom han i morgen og bad mig tage med til den anden side af jorden, drage på langfart  eller flytte i en lejlighed i en ghetto et sted, så gjorde jeg det uden at tøve.

Jeg knytter mig ikke til steder, jeg lever og trives der hvor jeg er, måske fordi jeg i virkeligheden aldrig rigtigt har hørt til ét sted.

Men det betyder jo ikke, at jeg ikke sætter pris på det dejlige sted, jeg har nu, jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke gjorde…

Jeg er et meget rummeligt og ressourceorienteret menneske i mit job, jeg anerkender og opmuntre fra hjertet og er god til at forstørre og belyse selv de mindste fremskridt.

I alle tilfælde i det møde, jeg har med de mennesker, som har budt mig indenfor i deres hjem og familier, for at få en hjælpende og støttende hånd.

Det kan være en helt anden historie i mit samspil med andre professionelle, der kan jeg være en rigtig strigle, jeg forventer, at alle laver deres arbejde, til tiden og på en ordentlig og sober måde, og jeg har meget lidt tålmodighed i forhold til “slendrian”. Jeg øver mig, jeg bliver bedre og er vist ved at indse, at det er okay, at alle ikke altid yder max.

Næsten…

Jeg blev først rigtig lykkelig og hel, da jeg mødte Torben.

Han har sørget for ro og stabilitet i mit liv, han har fået mig til at bryde mig om den Anne, jeg er, og også var.

Han er min soulmate, mit anker og et forbandet lækkert skår!

Men han kan saftsuseme også pisse mig af, sådan for alvor, han kan få mine øjne til at lyne og mit temperament til at koge.

Og jeg indrømmer gerne, at jeg altså ikke er typen, der sådan brænder inde med ting, nej tak, jeg lider ikke i stilhed og lige meget, hvor meget jeg elsker ham, så er der ingen som ham, der kan få mig til at gå amok…

Jeg er ødsel på grænsen til det lettere  uansvarlige.

Jeg under mig selv og mine kære alt det bedste, jeg er ikke god til at gå og sukke og længes og spare. Niks, jeg køber det, der er brug for, og glædes så vildt!

Det er ikke for svimlende summer, ikke på kanten af ruin, men jeg ved godt, hvordan man shopper igennem.

Når nogen engang imellem påtaler det, så har jeg altid verdens bedste undskyldninger, men de er jo mine og derfor gældende for mig!

Nummer 1: Jeg har alt for ofte set, hvordan livet slutter før det får begyndt, og jeg vil simpelthen ikke gå og gemme til ingenting. Jeg vil leve I DAG!

Nummer 2: Jeg synes ofte at der er en vis sammenhæng mellem folks nærighed/påholdenhed og så deres vilje til at dele ud af deres kærlighed. Dem der passer (for) meget på deres penge, fedter også lidt med deres menneskelige overskud, de giver kun der, hvor der betales tilbage af samme skuffe. RØVBANANER!

5 x Anne uden filter.

Ligner det mon den Anne, som i forestiller jer, at jeg er?

Og ham her Mccloud – det er altså min far!

Og den lille med det skæve smil – moi…