Ved bordet i alrummet.
Med blikket ved mod haven og alt det grønne derude.
Med lys og blomster og en varm kop te.
For mig findes der næsten ingen bedre steder at sidde og ta hul på dagen i eget stille selskab…
Jeg sørger for ikke at skramle med porcelænet, lukker køleskabene forsigtigt op og i, snakker stille med hunden og kattene, jeg behøver ikke selskab af kvindrende teens, jeg trænger til at have det hele lidt for mig selv.
Jeg tør knap tygge for ivrigt på de sprøde havrepuder, tænk hvis lyden lister op ad trappen og giver nogen gode idéer om morgenmad, jeg vil helst lige bare sidde her og sidde, tænke på alt og ingenting og måske finde på noget at lave til aftensmad.
Drømme om et lille haveprojekt, strikke en pind, læse et par sider i min krimi, skrive en sms til veninden –
bare være –
alene.
Her på den allerbedste plet i huset.
Jeg skal skynde mig derhen…
10 Kommentarer
Skønt porcelæn! Og velkommen hjem!!
Jeg er pjattet med de glade varme farver fra Kähler, Tanni, de liver godt op på bordet…
Ja, sådanne plads kan jeg heller ikke undvære, også gerne helt alene.
Dejligt at se dine inspirerende arrangementer igen 🙂
Alenetid er dejligt, Sonnie, især på en yndlingsplads…
Hvor er det dejligt at andre også tør indrømme at det er rart at været helt sig selv. Og for nogen en nødvendighed. Rart med familie og unger i huset, men har måtte sande at jeg er en meget sjovere mor når jeg får alenetid. Tak for en skøn blog. Du burde jo være prof. fotograf.
Jeg elsker også hurlumhej og familiestøj, Kea, men på den lange bane er det fornuftigt at give moderen noget tid for sig selv, for ellers …..
Uvejr, du ved 😉
Jeg kan godt forstå at du godt kan lide din plads ved bordet. Det ser også så utroligt hyggeligt ud og alene tid i ny og næ skal man ikke kimse af. Jeg kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst havde sådan en stund.
Du må skabe dig nogle åndehuller, Marie-Louise, med tid til bare at glo ud i luften…
….. men lilla er dog det bedste… :))
Det tror jeg faktisk også, at jeg synes, Jette, lilla er toppen…