Mine strikkeaktiviteter har i denne sommer været nærmest lig nul, jeg har haft mange idéer og startet flere ting, men suk og ak, intet har rigtigt stået distancen og er hurtigt røget over i den store sorte strikkegryde.
Men på vores slentreture gennem Gamla Stan i sidste uge stødte jeg i flere butikker på små udgaver af Pippis vinterovertøj, en fiskertrøje fra Gotland, svinedyre var de og strikket i noget ret stikkende uld, ikke noget, som jeg ville trække småbørn i.
Det var der heldigvis råd for, en garnbutik kunne let opstøves, endda lige rundt om hjørnet fra vores skønne røde hus, og hvis en sådan lille trøje ikke skulle strikkes, mens man var i Sverige, så ved jeg da næsten ikke hvad.
Den lille gotlandske trøje fik gjort kål på mine strikkeblues og på et par dage kom den både på og af pindene…
Så nu ligger den her, lille og fin i str bare 3 mdr og venter på, at der kommer en pige forbi, som trænger til lidt uldent om kroppen, og hvem ved, måske bliver hun endda lidt mere modig, selvstændig, stærk og skøn end hun ellers ville være blevet.
Måske burde alle små piger i virkeligheden ha’ en Pippi-sweater?!
Måske burde jeg ha’ fået lavet den tatovering, når jeg nu var i Sverige, det kunne ha’ været et godt lille moment i sådan et tiltag, nærmest lavet på “åstedet”.
Lige meget hva’ –
så hurra for Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrump – den seje tøs!
FAKTABOKS
Design: Oprindeligt fra Gotland men her fortolket af Svarte Fåret opskrift nr 35101
Garn: Noget blødt babyuld, ren merino, løbelængde 170-180 pr 50 g. Har smidt bandarolerne ud et sted i Sverige, så vi kommer ikke nærmere end det. Trøjen vejer i omegnen af 80 gram, og det røde og blå vejer vel de 10 af dem.
Pinde: De sædvanlige Addi Turbo nr 3
Str: 3 mdr
Egne krumspring: Ingen overhovedet. Jeg tog den direkte fra bladet, gjorde nøjagtigt som der stod og det virkede alt sammen. Dog vil jeg en anden gang nok vælge at samle masker op og strikke ærmerne direkte på fra oven og ned, det var noget pullerværk at sidde med, da de skulle monteres. Garnet var hvad der passede bedst fra den forrretning, jeg handlede i, skal jeg i gang med samme lille strik en anden gang, så bliver det helt bestemt i en anden og lidt mere “autentisk” kvalitet.
Jeg har hørt at udgaverne af de gotlandske fiskertrøjer er lige så mangeartede og forskellige, som de er andre steder i Norden, men denne her lyse udgave med de blå og røde striber anses for at være “originalen”…
9 Kommentarer
Fin og svensk ligger den der og ser ud. Dejligt med små hurtige projekter. Sverige er dejlig og særlig denne sommer hvor solen også lod sig vise.
Kan vi mon få dobbelt statsborgerskab, Anne 😉
Åh, sådan én havde jeg som barn. Hvor er den flot! Jeg husker tydeligt at min kradsede, men heldigvis var den vid i halsen, så jeg kunne have noget indenunder der dækkede 🙂
Uf nej, Signe, kradse-uld er ikke godt!
Denne her er blød som en barnenumse, men garnet er ikke så smukt som f.eks shetlandsuld, så jeg nupper lige én mere i garn fra eget lager…
Ja, den er altså virkelig skøn, den model.
Det er den nemlig bare, M-L…
Den trøje er altså virkelig sød! Men har du overvejet at lukke den med en lille strop og en fræk knap i stedet for bindebånd? Kombinationen af små børn og lange snore i halshøjde får mig altid til at gyse…
Jeg gyser ikke, når det er til et lille bitte barn, der ikke mosler rundt på egen hånd, Tine, men ellers har jeg det nu lige som dig med bindebånd.
Det kan du læse lige her:
http://www.hverkenfuglellerfisk.dk/2010/06/pigecardigan/
Men når det er str 3 mdr, så går det, der er jo også bånd i deres små huer…
Nårh, hvor er den fin. Måske man kunne få noget bedsteforældre til at strikke til en lille Spunk. Spunk go Pippi, hører jo sammen 🙂