Jeg er syg –
sådan kæmpeforkølelsesfeberondtiørernesyg!
Det gider jeg altså ikke!!
Jeg har hverken tid, lyst eller tålmodighed til at ligge brak og tiden kan kun gå for langsomt.
Så hurra for alle de timer, hvor jeg snorkede og snottede under dynen; der ilede tiden da i det mindste…
Alle sygeingredienserne er indenfor rækkevidde:
Te med honning og en lille sjat mælk.
Lekture af den stille slags efter at jeg nu har levet med hjertet i halsen i et par dage sammen med Maria.
En buket fra haven.
Et tv, der velvilligt viser bras af den slags, som er så godt at slumre hen til.
Vindruer fra drivhuset.
Og så en stor blød hund, der gerne holder patienterne med selskab.
I morgen er det bedre, det er jeg helt sikker på!
For hvem pokker gider at bruge weekenden på at være nedlagt…
28 Kommentarer
Øv, al det forkølelseshalløj gider man da ikke. Skynd dig at blive rask, så rigtig god bedring.
Det gider man nemlig ikke, Sifka, og jeg prøver det bedste jeg kan at blive det kvit…
Øv! Vi har døjet med de samme øre/hals symptomer her hos os, men indtil videre er vi sluppet.
Rigtig god bedring til dig – jeg krydser fingre for at du i morgen kan påstemples etikketten: OPSTÅET. 🙂
Nu her efter frokost er det i alle tilfælde den etiket, som jeg har fundet frem, Ulla, det bliver for kedeligt at ligge der ovenpå. Jeg måtte ned og se, hvordan det stod til hernede 😉
Kære Anne,
Du ønskes rigtig god bedring herfra! 🙂
Takker, Erika, det hjælper alt sammen…
Av, øv, bvaddr og føj…
Godt du har medusin og varm hund til lindring.
“Astrid og Veronika” er en lille perle, som ganske bestemt må have en lindrende effekt på forkølelse.
Sender dig de bedste “god bedringer” fra en solfyldt plet i en aldeles pragtfuld sensommeraften.
Det var en skøn aften i aftes, Hanne, jeg sad oppe ovenpå og så ud over landskabet, det så herligt ud der ude.
Og bogen, det er bestemt en lille perle, jeg sparer på de sidste sider…
God bedring i en hulens fart, siger jeg!
Jeg skynder mig alt hvad jeg kan, Liselotte, jeg vil op og ud…
God bedring, håper du straks blir så frisk at du orker hygge igjen!
Det er slemt, når man ikke orker hygge, Tora, uden den bliver livet trist…
Rigtig god bedring…
Tak Karina 🙂
ØV øV. God bedring Anne.
Den bog er simpelthen så dejlig på sin egen stille måde:-)
Det er en dejlig bog, Marie-Louise, jeg trængte til noget stille efter en voldsom omgang i den sidste jeg læste.
“Forelskede sig i et mareridt” – den var virkelig et mareridt…
Nej, nej, nej, det er i hvert fald ikke god brug af en weekend. Se at faa det bedre! 🙂
Faktisk elendig brug af en weekend, Tina, det gider vi ikke…
God bedring – godt, du har så gode helbredende sager og blød hund til lindring :o)
Den bløde hund er det, der hjælper allerbedst, Mette…
Puha Anne, det lyder alt andet end rart!
Jeg håber for dig, det går hurtigt over igen… Rigtig god bedring 🙂
Tak skal du ha’ Lotte Langfart…
Sikke noget her til weekenden.
Måske en kjole ikke var varm nok 😉
Godbedring til dig !
Yt.
Det var sikkert festkjolen, der gjorde udslaget, Yt, men jeg så nu pæn ud 😉
Det er da ØV og øv og 3 x øv… God bedring og god weekend.
p.s. jeg skal også snart bage muffins 🙂 Jeg vil prøve din opskrift, for jeg har lovet at bage til en støttefest for børn i Nepal. Det er min datter og hendes veninde der arrangerer.
Jeg er bare den stolte mor 😉
Prøv du endelig den opskrift, Lone, den er så nem og god.
Køb nogle store hvide forme i presset papir, kan fåes i Føtex og Kvickly, de kan stå af sig selv og vælter ikke, så det får man fine kager ud af.
1 1/2 spsk dej pr form er en passende mængde, siger fruen her, der vist har bagt 350 i løbet af den sidste uge…
Og så pøj-pøj med den fine støttefest, håber at i får en masse penge ind.
[…] hvert fald har jeg læst med her og her, og nu er jeg så selv vågnet med pigtråd i halsen og feberhovedpine. Jeg overgiver mig en […]