Når vi rammer arbejdsugens midterste dag, kan jeg tillade mig et lidt lavere tempo.
I alle tilfælde først på dagen, hvor jeg daffer rundt herhjemme i bløde bukser og med makeupfrit fjæs.
Jeg sender de andre afsted med kys og bredt smil –
et smil der kaster kærlighed og gode tanker frem og tilbage mellem os, men også et smil som smiles fordi jeg står og tænker:
“Yes – alene hjemme!!”
Alene hjemme, stille stille, bare de bløde pelsdyr, der sover deres tunge formiddagssøvn, er her sammen med mig. Ingen snak, ingen krav, ingen planer eller to-do’s, bare mig alene hjemme med mulighed for at gøre lige hvad jeg vil…
Friheden og alene-selskabet varer et par timer, for senere venter en lang arbejdsdag, der først slutter sent, men den starter ikke endnu, og jeg nyder at sidde her og hænge med te, bog og ulden underholdning og jeg leger bare, at formiddagens timer er dobbelt så mange, som de i virkeligheden er.
Jeg kunne sagtens finde noget konstruktivt og fornuftigt at ta’ mig til.
Der er vel altid et badeværelse, der kan afkalkes, et bed, der kan luges, noget tøj, der kan stryges, en bunke, der kan sorteres eller et brød, der kan bages.
Men jeg gør det ikke, ikke i dag, slet ikke, overhovedet. jeg planter mig i sofaen og letter mig først, når der er 10 minutter til afgang.
Jeg har lige taget hul på Niceville, som jeg har hørt og læst meget godt om, og jeg fornemmer, at vi bliver gode venner, bogen og jeg.
Så måske skulle jeg bare “nøjes” med at læse og lade strik være strik, selv om den lille slyngel nu også trækker, jeg har endelig fundet rytmen i det stykke strik og det må gerne blive hurtigt færdigt, så jeg er klar til nyt, når Helgas lille hæfte lander her.
Læse?
Strikke?
Læse OG strikke?
Svære valg på sådan en lilla morgenstund…
29 Kommentarer
LÆS ! Den bog er så fantastisk !
Jeg er 100 sider henne, Miri, og jeg er helt og aldeles forelsket i den…
Det lyder som en dejlig formiddag. God fornøjelse.
Jeg nød den, Sonnie, også selvom den varede kortere, end jeg havde lyst til…
Nydelge morgon og begge deler er like kjekt. Eg har ofte lydbok/digibok og handarbeide….;o)
God onsdag til deg!
Det ved jeg, at der er mange, der ynder, Solveig, det med bog OG strikketøj på samme tid, men jeg kan bedst li’ at læse ordene selv, jeg kommer længere ind i bogen, hvis man kan sige det sådan?!
Jeg har slet ikke hørt om “Niceville”, men nu er den skrevet på listen over bøger som jeg skal læse, når jeg har læst dem der står i reolen 🙂
Alenetid er dejlig tid. God onsdag til dig.
Du må i gang, Therese, mellem spilleri og jobsøgning…
Sikke en dejlig formiddag. Og skøn at se frem til hver uge, gætter jeg på?
God onsdag til dig, klem
Jeg har haft svært ved at vænne mig til den friformiddag, Mette, gik ofte og blev lidt rastløs og ville hellere afsted og få det “overstået”. Sådan er det ikke længere, nu elsker jeg mine alenehjemmetimer og bruger dem både på mig og på husmoropgaver 😉
Den lyder bare som en roman jeg må have fat i – den er fluks skrevet på indkøbslisten til London 🙂
Åh bare det var mig, der skulle til London og købe bøger!
Rigtig god tur til dig…
Åh, det lyder meget dejligt. Håber, du fandt ud af at dele sol og vind mellem strik og bog.
Det blev bog, Eva og kun en enkelt pind på strikketøjet…
Sådan en morgen ville jeg elske at have. Men det kræver nok et erhvervskift, og i disse tider hvor der fyres lærere til højre og venstre, ja, så er et erhvervskift måske ikke helt utænkeligt
Nok ikke liiiiige det bedste tidspunkt, Solrun, men på den anden side, det skader jo ikke at drømme og overveje…
Kender godt følelsen….af at være lidt for glad for at vinke farvel til familien, og bare nyde stilheden, strikketøjet og kaffen. Fordelen ved skiftende vagter.
Idyllen kan ødelægges totalt med en mand der siger: Jeg tror jeg arbejder hjemme idag…..SLET ikke den samme formiddag!
SLET SLET ikke, Kea, alenetid er bedst når man er – ja – alene…
Ja, her rører du ved et af livets mindre dilemmaer. Det ville nu være dejligt, hvis man både kunne strikke og læse samtidig.
Det ville det, Anna, og det kan man vel også, hvis det er let strik og en bog, der kan holde sig selv åben 🙂
Hej
Åhhh, ja sådannne formiddage er fantastiske:))
Jeg har også haft en af slagsen i dag, efter den store var kørt i skolen, mand var gået til metroen og jeg havde fulgt den lille i børnehave, havde jeg 2½ time, ren nydelse og ego-tid…. og batterierne blev ladet op, skønt!
Og sikke en fin blog du har.
Stine:)
Det er nemlig ren energi-opsamling, Stine, jeg elsker det!
Og tak 🙂
Uh, det lyder skønt! Jeg håber du fik læst en masse for Helgas lille hæfte kan godt gå hen og blive noget af en tidsrøver 🙂 Hentede det i butikken i København i dag og opdagede at jeg i mange år har manglet en gnistrende sort Vanilla…
Der er nok at kaste sig over i det hæfte, Tine, det har du helt ret i, men jeg slipper ikke bogen, for den er god, og så har jeg for øvrigt også lige fået en strikkeidé, der må afprøves før Helga…
Jeg er selv bidt af bøger og strikketøj. Og hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne gøre begge dele samtidig, for af og til har man jo gang i en bog, som man ikke kan lade ligge SAMTIDIG med et strikketøj, som er udfordrende og ikke til at lægge fra sig.
Lydbøger prøver jeg af og til, men det går ofte for langsomt for mig. Det tager uendelig lang tid at læse en bog højt i forhold til at læse indenad, så jeg bliver utålmodig, skaffer den “rigtige” bog og får den læst i et ruf.
Kender du det, at et strikketøj kommer med i køkkenet, når der skal laves mad – kun fordi man ikke kan lade være?
Lige præcis sådan har jeg det også med lydbøger, tempoet passer ikke rigtigt til mig.
Eller det vil sige, i bilen nyder jeg det meget, der hører jeg ofte en bog på min IPhone, når jeg kører de lange stræk over den jyske hede.
Og strikketøj i køkkenet?
Det har jeg altid 🙂
Uhhh, det ligner den Geilske, lilla, tynd uld… den er så smuk! En langsom start burde være en menneskeret. Det er let at mærke, at det er det helt rigtige for både krop og sjæl.
Det er lige præcis den, Erika, den smukkeste lilla af alle…
Bare en kommentar når det gjelder iPhone og lydbøker..
Min mann pleier å høre lydbøker på dobbel hastighet og er kjempebegeistret for denne finessen.
Det går dobbelt så fort, uten at oppleseren får musestemme, det er visst bare pausene som er kuttet ned. Kanskje dette ville være noe for deg Anne, kanskje for Gitte og..?
Når jeg får ny mobil, skal jeg i hvertfall teste det ut.