Jeg elsker at blogge – det tror jeg at i ved!
Det er berigende, morsomt, hyggeligt, relationsdannende, idéudviklende og herligt – det synes jeg bestemt!!
Jeg havde engang meget mere tid til det, end jeg har nu – det er lidt ærgerligt!
Men hva’ pokker – hellere lidt end slet ingenting!!
Jeg bilder mig ind, at jeg gør et godt stykke arbejde her – jeg gør i alle tilfælde oftest mit bedste!
Bloggen er for mig, for jer, for unge og gamle, for madørerne og livsoptimisterne – for alle jer som gider!!
Men jeg bliver altså bare nødt til at sige, at jeg ikke vil gøre noget som helst, for at “lokke” nogen hertil, overhovedet!
Ingen giveaways eller stylingtips.
Ingen præfabrikerede indlæg som skal lappe et hul eller fem over fysisk eller mentalt fravær.
Ingen sukkersøde og honningmarinerede lovord om hvor spændende det bliver her på kanalen i næste uge.
Niks – njet- nein og stort NO!
Jeg gør det ikke…
Jeg har ingen intentionen what so ever om at være “noget”, jeg er jo mig og det er nok – eller?
Det bliver aldrig mig, der fortæller om min blog til hver eneste, der tilfældigvis er udstyret med ører!
Jeg tjekker ikke, hvor mange der læser de enkelte indlæg eller om nogen mon har linket til dig – behøver man det?
Det bliver heller ikke her, at der lefles for kommentarer, som der så ikke svares på!
Det her bloggeri er ikke en mission eller en livsopgave – det er for SJOV!!
Og helt ærligt –
nu kommer der sgu snart grimme ord ud af min ellers pæne mund –
for jeg er da ved at være så usandsynlig træt at blogpolitiet, der udelukker dem, der ikke lige følger trop!
Hva’ fa’en er det der får dem til at tænke, at de har mere ret?
Lad os da for pokker være originale i vores udtryk, lad os hylde mangfoldigheden og det individuelle, lad os råbe hurra for dem, der ikke ligner de andre, for dem, der får skabt sig et sted her på nettet, hvor man ikke er i tvivl om, hvem der sidder ved tasterne!
Er det sjovt at se det samme overalt?
Har nogen opfundet noget før andre eller er det meste i virkeligheden set før i anden form?
Og hvad så hvis?
OMG – jeg har saftsuseme bare fået mere end rigeligt!!
Og nu tænker nogen så måske, at jeg da lige kunne ha’ snuppet en enkelt session med en af alle de terapeuter, som jeg arbejder sammen med til dagligt, at jeg kunne ha fået et lille forløb i anger-management.
Men nej tak – det behøves ikke –
for jeg har lært, at man ind imellem bare skal lukke dampen ud og det er hermed gjort!
Og så vil jeg ellers vende tilbage til mit ellers ret venlige og imødekommende jeg…
88 Kommentarer
Jamen – hurra for dig! 🙂
Nogengange skal dampen bare ud og sådan er det bare – at du så gør det på så fin og pæn måde er kun et plus… Må indrømme at jeg ikke kunne se hvor dette indlæg skulle føre hen indtil laaangt inde i teksten 🙂
Hvis vi læsere ville have det, alle andre har, ville vi tage derhen hvor det findes – men vi vil hellere have det, du fortæller om.
Måske er blogpolitiet bare misundeligt?
Arj okay, Teresa, måske var der en temmelig lang indledning 😉
Men jeg skulle lige selv finde ud af, hvor jeg var på vej hen og det gjorde jeg først, mens jeg skrev 🙂
Så sant, så sant. Eg vil heller lese bloggar som er “utanom det vanlege”. Om alle skulle vere like ville det verte utruleg kjedeleg! Ver som du er, eg set pris på det;o)
… og slepp ut dampen når det er nødvendig!!!
Ha ein god dag!
Ind imellem må man bare dampe, Solveig, sådan var det for mig i går.
Idag er jeg mild og blid – sådan da…
Ok 🙂 Så fik du luft!
Og jeg kan godt lide din blog Hæ hæ Og jeg holder også af at blogge 🙂
Det gjorde jeg bare, Miri 🙂
Ah, dejligt. Dit indlæg gav også mig lidt luft, så tak for dit udbrud:)
Jamen velbekomme da…
Hørt, – det kunne ikke siges /skrives bedre, måske det lige netop er derfor jeg ikke rigtig gider skrive indlæg mere, jeg ved det ikke ?? det er li’som der går total konkurence i hvor mange læsere, indlæg osv man kan lokke til på den ene eller anden måde. Det er selvfølgelig et frit valg hvad man syntes man har brug for, men jeg har tænkt mange tanker om det der sker her rundt omkring, måske jeg bare er en generation over, jeg ved det ikke ?? jeg finder nok heller ikke ud af det, det er også lige gyldigt, jeg læser dem jeg hygger mig med, for jeg er nemlig herre i eget hus 🙂
Jeg ved heller ikke om det handler om generationer, Jette, jeg synes at jeg læser sådan lidt bredt, både hos jævnaldrende, yngre og ældre, og der er heldigvis godt at finde i alle lag.
Men herre i eget hus, det vil vi ha’ lov at være, lige meget hvor gamle vi er…
Din blog er en af de bedste og en af 2 som jeg læser hver eneste dag.
Det synes jeg bare at du skal vide.
Og det er jeg glad for at vide, Sanne, tak 🙂
Hvorfor dælen skal alt være så pokkers ensrettet? Det er jo netop fordi du ( og din blog ) er som du er, at man/jeg gider læse med hver dag! Bliv endelig ved!
Knus og hilsner fra
fru Jensen
Gudhjem
Jeg har såmænd heller ikke tænkt mig at holde op, fru Jensen, men jeg havde altså lige brug for at tale med store bogstaver…
Godt brølt 🙂
WWWUUUaaaaaaaaaaaahhhhhh og kløerne fremme, Mette 🙂
Nemlig!
Du er bedre til at fatte dig i korthed, end jeg er, Britt…
Kære, søde Anne
bliv da endelig ved, som du plejer – det er jo derfor jeg gider følge din blog hele tiden. Din blog er den ene af de 4-5 blogs, jeg læser dagligt, og det er jo netop, fordi den er uden leflen for læserne – og fordi den ind imellem dit daglige liv, som du orker dele med os, også rører ved vigtige problemstillinger. Tak fordi du gider, håber du bliver ved det 🙂
Jeg har nu heller ikke den mindste lyst til at gøre andet, end jeg gør nu, Conny, jeg trives bedst ved at være mig, så godt som man nu kan være det i fuld offentlighed…
Søde Anne, jeg halter fuldstændig bagefter lige nu, hvem fanden er blogpolitiet?
Anyways, jeg elsker din blog og lader mig ofte inspirere!
Kh Julie
Ja hvem fanden er de egentlig, Julie!
Meget betydningsfulde og indflydelsesrige mennesker åbenbart.
I alle tilfælde efter deres egen mening…
Kære Anne
Det skønneste ved at følge din blog er jo netop at du “bare” er dig!! Ingen fedteri eller leflen, så mange tak for det du 🙂
Mange hilsner
Hanne M
Velbekomme du 😉
Jeg tror ikke jeg er opmærksom nok til at have opdaget blogpolitiet; jeg blogger bare fordi jeg har lyst… Og læser andres blogs (og fravælger andre igen) af helt samme grund. Når nu det er ens egen blog, så må man da vel gøre som man vil! 😀
Det må man nemlig, Birgitte, det synes jeg bestemt.
Men nogen tænker ind imellem anderledes…
Det tror jeg altså helt ærligt heller ikke du behøver Anne (at lokke mener jeg;-))
Bloggen og dig er skønne nok i sig selv.
Jeg nægter faktisk at lokke, Marie-Louise, jeg tror mere på frivillighed.
Og så for øvrigt Tak 🙂
Ja, jeg er også målløs – hvem i alverden har tid til at sidde og tjekke hvordan og hvorledes andre bloggere gør. Jeg har valgt mange “selviscensat” bloggere fra, fordi der mangler personlighed. Sådan er det ikke her – nej, her kan man se hvem der er bag den stærke gule farve 😉 Og det er fedt!
Knus
Lone
e mangler… sæt det selv ind ;-)))
Flere end du tror, Lone, nogen ser det vist nærmest som en mission.
Og så knus tilbage til dig…
Ih altså hvor er jeg åbenbart bare for langsom…hvad går det ud på…blogpoliti??.
Jeg holder af at læse blogs som inspiration og hygge og lander tit her på bloggen,fordi jeg kan lide den.
Nogle gange er det godt at være lidt tung, for jeg opdager ingen bad feelings,men jeg har heller ikke selv en blog,så måske er det, fordi jeg kan siges at være en “nasser” at jeg lever i lykkelig uvidenhed.:-)
Min nysgerrighed er pirret…(kan jo fornemme at der sker noget,der er for meget) eller måske skal jeg bare leve videre i lykkelig uvidenhed?
Jeg venter også på post fra Helga Isager 🙂
God aften
Lise
Lise, håber at de øvrige kommentarer og det lille efterfølgende indlæg har “oplyst” dig.
Og hvis ikke, så vær bare glad og tilfreds med ikke at vide, for det er faktisk ikke værd at bruge ret meget energi på.
Og så håber jeg, at Helga er dukket op i postkassen, eller i alle tilfælde hendes hæfte…
…..aner ikke hvad du snakker om? Blogpolitiet? Lokke nogen til? Giveaways? Jeg kommer her fordi her er rart, sjovt, givtigt, underfundigt og alt muligt andet positivt. Stay on your own path, Anne. It´s a good one.
Du kan være helt sikker på, at jeg træder min egen sti, Lone, jeg farer nemlig vild, hvis jeg går på andres…
Hehe, vi elsker jo deg og bloggen din som dere er. Stå på, Anne!
Det gør jeg så, Tora.
Går du for øvrigt i nye sko nu 🙂
Hej Anne,
Nu er jeg hverken blogger eller en ivrig blogbesøger – men er alligevel faldet over og for din (og Liselottes, men lad nu det ligge). Du skal være præcis som du er for det er nemlig rigtig dejligt! :O) Og så hul i blogpolitiet hvem de nu end er…
Kærligste hilsner og skulderklap Lene
Ja hul i dem, Lene, men de skal sgi opføre sig lidt pænere, hvis jeg ikke engang imellem skal få skrækkeligt lyst til at råbe af dem…
Som talt ud af fru Wellers mund! Hep! Hip! Og så det lange…
Måske man bare skal undres. Jeg gør i hvert fald.
Og så har jeg det for øvrigt bare sjovt. Ligesom dig. Og er ligeglad med andet. Ah, det er nemt og herligt og uprætentiøst og forhåbentlig autentisk. Det sidste vil jeg gerne være 🙂
Sjovt skal det være, Liselotte, det skal det bare!
Og ved du hvad, jeg tror slet ikke, at du kan finde ud af at være anti-autentisk, du 🙂
Godt brølt, løvinde!!! Og mere er der vel ikke at sige til dét. Du sagde det hele, og det gjorde du helt eminent. Gid flere ville tage ordene til sig, og vende tilbage til hvorfor bloggeri er sjovt, hyggeligt, afstressende og bare …rart! 🙂
Mere er der ikke at sige, så det gør vi ikke –
for nu…
HipHipHurra, hvor er det bare sandt.
Jeg er også SÅ træt af al deres bras om hvordan man skal gøre dit og dat og hvem har sagt og lavet det først.
Min blog er for mig og dem der gider at se og læse eller blive inspireret er velkomne.
Du skriver lige fra hjertet og det kan jeg li. Jeg har selv haft det lige som dig i lang tid men skriver ikke lige så eminent som du gør.
Hiphiphurra
Bras er et godt ord i denne sammenhæng, Jeannet, BRAS og så lidt hovedryst over dem, der tænker at de har opfundet den dybe tallerken ALLERFØRST…
Kære søde Anne.
Du er bare så herlig DIG – og bliv venligst ved med det!!
Og jeg er HELT enig!:-)
Knus fra Marianne
Jeg kan vist ikke være andre end mig, Marianne, på godt og ondt…
Kære Anne, jeg har sagt det før – for guds skyld – lav ikke om på noget – jeg kommer her jo netop fordi du og din blog er som I er….nærværende, vedkommende og meget meget mere.
Håber du vil synes det er sjovt lidt endnu.
Lone
p.s. altså jeg må også spørge, hvem er blogpolitiet ?
Jeg laver ikke om på noget, Lone, i alle tilfælde ikke på mig selv…
Godt brølt, Anne!
Jeg fik nærmest lidt ondt i halsen af det, Erika, men det gjorde godt…
Blogpolitiet, shit hvor???? Er det dem, som holder til ovre bag flagstangen????
Ja lige netop, Hanne, og de tror at vi er så dumme og blinde, at vi ikke kan se dem!
Men vi har jo briller, ikk’…
Godt sagt…Fnidder Fnadder kan hurtigt taget det sjove af bloggeriet…Hvis man skal skrive indlæg for udelukkende at “lokke kunder” til, så kan det sjove hurtigt gå af bloggeriet…så det undlader vi, hvis vi fortsat vil have vores integritit i behold…
Og det skal nemlig være sjovt, Kirsten, ellers gider jeg ikke…
Og så er man da nok lige gået glip af noget rav i gaden.
Jeg er SÅ nysgerrig, men kan simpelthen ikke finde ud af hvor det brænder 😉
Så jeg vil nøjes med at glæde mig over dit skønne indlæg.
Jeg er SÅ glad for at du BRØLER.
Det brænder rundt omkring, Hanne, og selv om sådanne brande altid får øst rigeligt vand på, så blusser de op igen senere.
For der er nogen, der har ufatteligt svært ved at holde op med at bære ved til…
Hørt….. og så er det jo lige derfor, man læser med her hos dig. 🙂
Og tak for det, Jette…
skide godt skrevet og tænkt Anne…..og jeg er helt enig!
Malle
Det er jeg også, Malle, enig altså 🙂
Du har en smuk evne til at være vedkommende og autentisk. Det er så fantastik spændende at følge din blog med indlæg der er så velformulerende og tanke-igangsættende. Jeg elsker at følge dine ord hver dag, det er en fornøjelse.
Tak for flotte og skønne ord, Gitte, jeg vil gøre mit bedste for at leve op til dem…
Det er bare ok! Jeg læser med hver dag, men lægger aldrig kommentarer. Det er jo heldigvis også ok. Men ved fra egen blog, at drivkraften er også en eller anden form for dialog, eller respons på ens eget arbejde. Det skulle det ihvertfald gerne være – fordi indholdet er spændende nok til nogen gider læse med, hverdag eller ej.
Din hverdag er ihvertfald spændende og inspirerende nok, til jeg gider.
-Lina
Det er godt at du gider, Lina, godt og dejligt, tak for det…
Men hvem er det lige der sætter rammerne for hvad der er rigtigt og forkert. Hvem er det der selvbestaltet mener at vide bedst.
Jeg vil også have det sjovt, og hvis nogen skulle mene noget andet er det bare ærgeligt.
Personligt har jeg ikke i mit lille hjørne oplevet at få påskrevet og fortalt. Umiddelbart tænker jeg det desværre altid vil gå ud over dem, der formår at sætte egne rammer, formår at sætte egen dagsorden, tillader at træde udenfor alt det resten har besluttet er det rigtige og som dermed opnår de store læserskarer.
Men der er vel en grund til store læserskarer. Og lige netop derfor har ingen ret til stille sig til dommer for hvordan rammerne skal udfyldes.
Jeg ville egentlig bare sige, at jeg er enig 🙂
Og det fik du så sagt på en klog og dejlig måde, Pernille…
Jeg kommer her på besøg, fordi jeg kan lide hvad jeg ser/læser 🙂
Længe leve mangfoldigheden…
Ja hurra for den, Tante T, verden ville være trist uden…
Selvfølgelig skal vi være og ha’ lov til at være forskellige – det er da klart… Nu ved jeg heller ikke lige hvad det hele går ud på med “blogpoliti” osv. , men ville da også bare lige sige at jeg da nyder din blog – netop fordi den er som den er. Så ingen grund til at ændre på det – så ville det jo lige præcis ikke være dig 🙂
Jeg ved ikke med andre – men jeg har det da sådan at jeg læser med på mange FORSKELLIGE blogs. Nogle læser jeg med på (- og her er din blog imellem) fordi det er hyggeligt, der er nogle skønne skønne billeder og stemningen i det hele er bare rar og på en måde familiær. Andre blogs læser jeg fordi de giver masser af gode idéer og inspiration – fordi interesserne og stilen er den samme som min egen – og det er skønt at se dejlige billeder af folks kreative værker og blive inspireret (også selvom jeg så sjældent selv når så langt som at få lavet noget). Nogle blogs læser jeg fordi de er skrevet meget personligt og fortæller om hverdag, børn og det der med lige at få tid til det hele – her er det skønt at kunne nikke genkendende til at andre har det ligesom en selv – og man altså ikke er helt alene om at ha’ det sådan. Og sådan er det hele vejen igennem…. så HURRA for forskellighed – og fortsæt ENDELIG med “bare” at være dit eget skønne dig! 😉
At verden er i farver, mange af dem endda, det er jo det, der gør den skøn, Lotte, og det fornemmer jeg, at du sætter pris på…
Jeg kan heller ikke få øje på noget blogpoliti, men du må jo have din grund til at føle, at de ligger på lur derude et sted, tænker jeg.
Det er så rart at kunne være til, både i cyberspace og ude i virkeligheden, hvis vi får lov at være, som vi nu engang er, skæve eller lige, uden at der skal fise en pokkers masse håndlangere og regelryttere rundt og føle et behov for at føre sig frem med “rigtigt og forkert”. Det er sg* så belastende, ærlig talt, så skal vi ikke bare lade “blogpoliti” være “blogpoliti” og hygge os dér, hvor vi har det bedst 🙂
Måske er de i virkeligheden kun spøgelser…
De er ikke spøgelser, Anita, og de nøjes sgu heller ikke med at ligge på lur, de suser rundt og holder sig ikke for gode til at daske andre oven i hovederne med deres knipler!
Jeg ved hvem og hvor de er!!
Og jo, det ville være fint at lade dem være, for i virkeligheden fortjener de ingen opmærksomhed overhovedet, men ind imellem så må der også være nogen, der losser dem bagi og sender dem i en anden retning…
Blogpoliti?? Nå, men jeg er også ganske uviden om det… Men ingen har vel ret til at diktere andre til ret og vrang? I guder, hvor alting så kan blive besværligt.
Forsæt du endelig som før! Jeg er forbi her hver dag, fordi din blog er skøn, varm, hyggelig og vel……bare dig. Keep going 🙂
I’m going, SIdsel, støt og roligt og på min egen måde…
Jeg heier på deg, Anne! 🙂
Takk – og håper inderlig at du fortsetter som du gjør!
Jeg fortsætter, Karen, lige så længe, som jeg synes det er sjovt, og det gør jeg nok længe endnu…
Kære Anne!
Et super indlæg, som danner grundlag for en masse tanker hos mig.
Jeg læser andres blogge, når de inspirerer mig,
når de kan og vil noget, som ikke er gennemsnittet,’
når de er fænger i sprog og billeder og ja! også i opsætning,
når de skiller sig ud fra mængden.
Men faktisk var det min interesse, som fik mig til at blogge.
Min interesse, som jeg håber en dag kan blive mit levebrød.
Jeg ønsker at dele den og en samtidig flig af mit liv
og på trods af din dislike for give aways, bloglege osv, så er det altså med til at sprede budskabet.
Jeg blogger for sjov, men jeg blogger også med en mening.
For der skal også være en mening med al galskab.
Bloggeriet har givet mig nye venner, nye sparringspartnere og nye muligheder.
Men den har også givet mig et frirum til at være mig.
Mig som prøver at udleve en drøm.
Kh
Kristine
Du ved at jeg kan li’ det du laver, Kristine, det er smukke ting, men jeg synes også, at man balancerer på en knivskarp æg, når man bevæger sig imellem for sjov og for omsætning, det kræver at tungen holdes lige i munden.
Jeg tror på, at godt og solidt fodarbejde og god tålmodighed bringer os derhen, hvor vi gerne vil være. Du er på vej, god tur videre…
Jeg ramlet innom fordi jeg leser med hos Kristine over her. Jeg er vel igrunn enig med henne og deg. Fins det blogpoliti? Har visst ikke hatt besøk av dem. Eller kanskje jeg har det, jeg vet ikke helt. Men jeg tror jeg lærte noe av deg, herretter kommer det mest innlegg fordi jeg har noe å fortelle ikke fordi jeg føler på at det er lenge siden sist det kom noe. Jeg har jo faktisk et liv utenom jeg også og det er jo egentlig ikke noen der ute jeg trenger å prestere noe for. Deilig at du slapp ut litt damp, dette var ukas beste lesning 🙂 Ha en deilig weekend.
Kh Kristin
Ved du hvad, Kristin, jeg er lykkelig, hvis mit “sure” indlæg kan støtte bare én i at skrive af lyst og glæde og ikke fordi, at det MÅ gøres, så tak tak til dig….
Det er derfor at alle har ret til at blogge, ligegyldigt hvad de har på hjertet, om de gør det a hjertet, med hjertet, forretningsmæssigt, mangle på anerkendelse eller måske for at lukke damp ud?? 😉 Der skal være plads til alle, vi blogger alle af forskellige årsager, og det SKAL der være plads til. Hvis ikke man gider at være med på f.eks Give Away – ræset, så er det jo heldigt at ingen tvinger nogen til at læse, være med, eller på anden måde deltaget i det! 😉 Nogen blogger personligt, nogen ligger et låg på og sådan er det…! 😀
Jeg blogger for at få et netværk af folk som går op i det samme som jeg. Jeg blogger for at sprede inspiration og for at FÅ inspiration… 😀 Ikke for sjov, men fordi det gør mig godt! MEGA egoistisk… 😀 HI HI…
Det er godt at lukke damp ud, men der burde jo ikke være grund til at dampen opstod hos dig Anne??? 😉
Jeg kunne ikke være mere enig, Helle, og du har meget længe inspireret mig – men det ved du jo – så “din mission med at blogge” er i fuld gang 😉
Jeg kan sagtens dampe på vegne af andre, Helle, for nogen gange er det sådan, at man bliver helt slået omkuld, når man bliver ramt af noget, der ikke er helt let at få fat i, hvis du forstår?!
Og Ja, der skal være plads til alle, men det bliver der lettest, hvis alle også opfører sig ordentligt…
Du får altid sagt/skrevet det så godt. Forskelligheden danner et meget smukkere billed af helheden.
Godt og præcist formuleret, Britta!
Tak for det…
Godt gået, man skal sku ikke være lige som alle andre, men som sig selv. ÆÆÆÆÆlsker din blog.
Hilsen Fru Andersen
Det bliver også så svært i længden, hvis man prøver at være en anden, Fru A, svært og anstrengende og meget let gennemskueligt 😉