Vi er krøbet i ly, pigerne og jeg, har lukket døren ud til verden og sidder nu herinde i det hule lune hus og hygger med varme drikke, eftermiddagsspise og tv-serier som underlægningsmusik.
En enkelt læser lektier, en anden gennemtrawler You Tube for herlige klip med Ellen og den sidste kigger juleidéer i gamle magasiner, hver sin interesse og opfattelse af hygge.
Vi tænder flokke af stearinlys og nyder for et øjeblik at regnen piske derude, rusk og blæst sender de allerede trætte blade på lufttur, vi skutter os og smiler stille ved tanken om, at hunden er luftet…
Jeg vender sider i magasinerne, drømmer om sne og gaver, og sidder og får en skøn række idéer til de kreative udfoldelser, der skal til, før Hanne og jeg igen kan erklære juleboden for åben.
Det er ikke for tidligt at gå i gang, for vi har mange planer om alt fra papmachefugle til cupcakehuer og ophæng af udtjente serpentiner, det bliver herligt og farverigt og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang.
Tænk hvis man havde mere tid!?
Tænk hvis man kunne ta’ en lille forsigtig orlov!?
Ingen drømme er forbudte her i tusmørket på en regnvejrsmandag…
21 Kommentarer
For fisan det lyder hyggeligt.
Hilsen en som endnu IKKE har luftet hund 😉
Uha, Hanne, jeg håber, at du havde en sydvest på lager og måske endda et par waders.
Nu er du nok både tør og varm igen, så hyggelig aften til dig…
Jeg drømmer med.
Og så glæder jeg mig til pink råkost, som jeg skal smage lige om lidt:) Tak for opskriften.
Velbekomme Eva, jeg håber, at det smagte…
Jeg støtter op om en forsigtig lille orlov – bare lige et par måneder eller 3.
Bare en lillelillebitte en, Sonnie 😉
Men snart kan jeg fortælle dig om, hvorfor det overhovedet ikke kommer på tale, der sker nemlig spændende ting…
Her er vi også krøbet i ly, med strik, stearinlys, hygge og kager.
Held og lykke med juleprojekterne <3
SÅdan skal en regnfuld mandag bare bruges, Louise, det kan vi li’…
Jamen, jeg må finde mig en krea-makker. Når jeg læser dit indlæg, går det op for mig, at det er lige det, jeg mangler. Her hygger vi også, mens vi søber kaffe, spiser madder, og generelt bare er til.
Ha’ en dejlig aften, jer allesammen:)
Jamen det er det da, Sifka, ud med sig, afsted, du finder sagtens en at dele den slags løjer med.
Også god aften til jer i hulen…
Lyder som en hyggelig regnvejrs mandag…Åh ja lidt mere tid og en lille orlov, kunne kjeg også godt drømme om!
Vi drømmer videre, Kirsten…
Ja vejret i dag kan få os til at drømme når vi er i varme og hygge, men sne og kulde og julting nej det må godt vente længe inu.
Der var sne i alle de magasiner, som jeg kiggede i, Jonna, og der er da kønt, men jeg håber altså ikke, at det falder før om et par måneder.
Og juletingene, de må altså produceres nu, for det er jo ikke bare én lille engel eller én fugl, det er mange, og vi rammer hurtigt november, hvor de skal omsættes…
Jeg drømte også en lille drøm om orlov idag…om at kaste mig ud på lidt dybere vand bare for at prøve, om jeg stadigt kan svømme…
Det kan du da, Erika, garanteret! Smukt og yndefuldt på ryggen med strakte arme og stærke tag, så prøv du bare.
Jeg vil glæde mig til at se det vand, som du gerne vil svømme i…
Jeg ville da ønske at jeg ikke boede så langt væk, så jeg kunne komme og besøge jeres
julebod, den så så hyggelig ud sidste år og så alle de lækre ting I fremstiller SUK!!!!
God dag til dig!
Og det bliver endnu bedre i år, Charlotte, vi har SÅ mange fede ting med.
Du må ud på en lille rejse 🙂
Kære Anne,
Er lige faldet tilfældigt over din blog, da Sonnie fra Kiks & Koks linkede til dig. SIKKE en dejlig blog, du har 🙂 Og hvor en super hyggeligt indlæg om indendørshygge og kreative stunder. Fik totalt lyst til selv at gå i krea-mode 🙂 Nå, men glæder mig i hvert fald meget til at følge dig her på bloggen.
Mange hilsner,
Eva (fra Mums-filibaba)
Velkommen her, Eva.
Jeg må om og snuse på Mums-filibaba, det lyder madagtigt og lækkert 🙂
Ah ja… Den der orlov…
Den har jeg vist lige “bevilget” mig selv. I hvert fald har jeg lige taget springet og sagt mit job op. Stress er en grum ting, så jeg tog konsekvensen, for jeg vil helst ikke så langt ud, at jeg ikke kan huske mit eget navn… Ved så ikke lige, hvad jeg skal lave fremover. Noget andet, i hvert fald 😉
Uh, hvor jeg et eller andet sted glæder mig til at gå og julehygge allerede fra november måned i år. Jeg glæder mig også til at se de der papmache-fugle… og cupcake-huerne (Griner!) De vil vist lige passe til min datter, hvis mor jo er udråbt til Muffins-Dronningen på arbejdet 😉
Dejligt at du deler din efterårshygge.
KH Karina