Bagsiden af mit strikketøj ligner små bjergformationer, et ret fascinerende skue, synes jeg, gråt og fimret og toppet.
På den anden side ligner det indtil videre ikke noget særligt, men jeg er sikker på, at det efter en opskylning og et fast pres vil blive rigtigt skønt.
Jeg strikker Jared Floods Wool Leaves til en barselsgave, som Laura har bestilt hos mig, og da den lille baby kom før, end jeg lige havde fattet, ja så er jeg under pres, skal vist allerhelst være færdig nu –
som i lige nu!
Men jeg mangler nok også kun 30-40 cm…
Jeg har valgt at strikke det en anelse mindre bulky, end originalen, der er strikket i dobbelt Cascade Eco Wool på p 9, og det synes jeg nok er i overkanten kraftigt til et lille barnevognstæppe.
Så jeg er på p 4 med en tråd shetlandsuld og en tråd Isager Alpaca 1, det bliver smukt og blødt, synes jeg.
Shetlandsulden sidder på en stor cone, som ikke fortæller noget som helst om oprindelse, løbelængde, vægt eller andet brugbart, men den er i alle tilfælde noget tykkere end den sædvanlige Supersoft.
Jeg ved, at den er skøn, når den er strikket op, flot grå nuance med sarte brunlige toner, der gjorde sig godt på Villums trøje.
Sofa, strik, te og tv kalder, Laura svinger pisken, for hvad bliver det egentlig til med det tæppe, moar…
19 Kommentarer
Sikke en heldig baby! 🙂
Ja, der bliver da lunt derunder, og mon ikke også moderen vil hygge sig med at stoppe det uldne godt ned omkring barnet, når vintervejret kommer…
DU, er da bare SSSSSSSSkkkkkkkkkkkøøønnnnnnnnn.
Bliv aldrig stresset………………………..
Wong Wai
Det bliver jeg nu alligevel en gang imellem, WW, men tak alligevel.
Og så velkomme tilbage hertil, det er lidt siden sidst…
Uha, dobbelt Cascade Eco lyder ganske forfærdeligt – især oven på et lille nyt friskt menneske. Jeg synes at dit garnvalg ser helt perfekt ud.
Og så lige et lille tak for billedet at de skønne bløde ører i din forrige post!
Det lyder lidt massivt, synes jeg, og tænker, at denne her kombi rækker så rigeligt her i DK.
Og velbekomme for ørerne 🙂
De der dutter er så skønne, men de flader desværre noget ud i brug;)
Hvor er det fint med den retstrikkede kant. Det inspirerer lige mig til et tørklæde projekt.
De flader ud, når de møder mit dampstrygejern, Hanne 😉
Og så er kanten perlestrik, men d havde måske ikke fået monteret brillen i aftes…
Uha, hvor jeg da lige kender det der med at være under pres…jeg har lige syet et sengesæt til en “babyboy” der også meldte sin ankomst lidt før beregnet…der var ikke andet at gøre end at se og blive færdig i en fart…
Man må rubbe sig, Kirsten, og det gør vi så…
Jeg kom lige i tanke om, at jeg rigtig godt kan lide lysegråt:)
God fredag med strikkepindene.
Lysegråt er smukt, Eva, altid, undtagen når det er ansigtskulør vi taler om…
Skønt tæppe.
Sikke en heldig lille en der skal modtage det 😉
God weekend !
Yt.
Og lige om lidt er det færdigt, Yt, og så må jeg ud og hente den nye AD bog 🙂
Også god weekend til dig…
Fordelen ved at strikke et babytæppe i dobbelt aran-vægt må være, at man er helt sikker på at babyen bliver hvor den er! Mønsteret ligner det udødelige Shetland Triangle, og det er ren magi at se de folde sig ud fra æggebakke til smukt hulmønster efter vask.
Nåååårrhhhh – det er det der er pointen i det dobbelt garn, Lise, det er selvfølgelig også godt at vide, at babyen ikke er på vej ud af vognen!
Og ja, mon ikke der er stærkt inspireret af ST, det tror jeg…
mmm, lækkert, heldige baby!
kh.fra Island
Frida
Det bliver et godt lille tæppe til en skøn lille bebe, Frida.
Kærlige hilsner tilbage til dig…
[…] har jeg indfriet mit løfte til Laura, et barnevognstæppe ligger klar til at blive svøbt i silkepapir og bånd og transporteret ud til […]