Onsdag morgen er stille og langsom, de andre er rendt afsted ud i verden for at ordne skole og job, jeg nyder at være alene med mig selv og roen.
Senere stormer jeg også ud og gør noget af det, som jeg brænder for og trives med, men lige nu leger jeg fritime og sidder bare helt stille og glor.
Ud i rummet, ind i tankerne, på de candyfloss-farvede blomster på bordet, i et magasin –
jeg glor, og ser måske i virkeligheden ikke så meget.
Jeg er bare –
og det gør godt…
6 Kommentarer
Altså der findes næsten ikke noget bedre end sådan en stille morgenstund, hvor man bare er…
Det er en vidunderlig måde at starte ud på, Anita, jeg er mere mild resten af dagen 😉
Ah, zen… 🙂
Fuldstændig, Liselotte…
Åhhh, nyd det! 🙂
Det kan du også lige regne med, at jeg gjorde, Erika, for fulde gardiner…