Lidt af hvert

FREDAGSFROKOST…

15/10/2010

Jeg er kommet tidligt hjem i dag, meget tidligt, nærmest før den rigtige arbejdsdag var kommet i gang –

ikke planlagt, ikke rart, men der var ikke flere kræfter i posen.

Nu er formiddagen sovet væk og jeg har snuden oven over vandspejlet igen, mat i koderne, men dog oppe.

Jeg øver mig stadig i at økonomisere med kræfterne, meget af tiden går det godt og ind imellem falder jeg så i.

I dag faldt jeg, nærmest i frit fald.

Men skidt, jeg har fået sovet, strakt ud på den mentale bane og er klar til frokost og ferie…

Sprødt knækbrød, skarp pølse og blød avokado med urtesalt på, det er en yndlingsmad.

Til dessert gode små lækkerier og en krydret te med avis til, jeg skal hygge og nyde.

Der er ingen planer for resten af dagen, jeg har tid til bare at være, til at sidde og sumpe, det skal gøre godt.

Egentlig skulle jeg ha’ spillet golf med mine kolleger, det havde helt bestemt være herligt med motion, frisk luft og skønt selskab, men mon ikke der kommer en anden gang?!

Det eneste jeg skal spille i dag er fjernbetjening, men der skal den så til gengæld få på alle tangenter og kanaler…

Og ikke fordi det har noget med frokosten at gøre –

bare med termokanden –

jeg læste lige i avisen at Ole Palsby er død.

Trist.

Men det er fredag alligevel og det nyder jeg…

You Might Also Like

4 Kommentarer

  • Reply Britt 15/10/2010 at 12:38

    Det ser hyggeligt ud, nøjagtig som jeg ville tilbringe en fredag omkring frokost – måske med rug istedet for knæk dog. God bedring 🙂

    • Reply Anne 16/10/2010 at 16:48

      jeg skifter lidt mellem hjemmebagt rug og så et stykke knæk, Britt, jeg elsker bare sådan avokado på knækbrød, uhmmmmm…

  • Reply djohanne 15/10/2010 at 12:56

    Ups godt du har ferie forude.
    Søvn og hjemlig ro er god medusin for overophedning.
    Der er værkstedshygge og te i stride strømme i Skæring hvis du skal luftes udenbys.
    Virtuelle knus

    • Reply Anne 16/10/2010 at 16:49

      Ja det er nemlig godt, Hanne, rigtigt godt, for jeg trænger i den grad.
      Hvile er den allerbedste medusin!

      Og mon ikke jeg trænger til en gang luftning i Skæring, det tror jeg da!!

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.