Sophie er en ørn til at komme hjem med små hyggelige mor-gaver, hun har skøn sans for at vælge lige præcis det, som hun ved passer og som vil blive brugt med glæde.
Hun kender min smag lige så godt, som jeg selv gør og hun er gavmild med sine forkælelser af sin “gamle”.
Og hvor jeg bare nyder og elsker dem –
gaverne OG Sophie…
Senest har hun givet mig et smalt Humanity læderarmbånd og det har siddet på sin plads på venstre håndled hver dag, siden hun kom med det.
Det er så fint med de sølvglimtende statements og går rigtigt godt sammen med efterårets bløde farver.
Og bedst af alt, så har indkøbet af armbåndet sørget for, at der er kommet lidt penge i Røde Kors’ kasse.
Penge til de humanitære projecter, der er med til at støtte, hjælpe, sikre og udvikle der, hvor nogen trænger.
Og det er der nogen, der gør, rigtigt mange steder.
Humanity-armbåndene kan købes hos Nelly.com med mange forskellige tryk på og også i andre designs.
Mit er smalt og enkelt, men de lange vikle-nogen er da også ret flotte, måske skulle man…
7 Kommentarer
Åh ja, der er allerede nogle stykker på vej herhjem også og jeg har fundet dem på en svensk hjemmeside med gratis fragt og den slags dur jo!
Hun er en dygtig tingfinder, hende Sophie 🙂
Lige om lidt sidder de og pynter på dit håndled, Liselotte, du bliver så fin…
Lykken er at få lige den helt rigtige gave, af en man elsker.
Fedt armbånd.
Hun rammer plet hver gang, Sonnie, det er lykken 🙂
Ih, en fin gave – mon ikke man selv skulle investere i et par stykker af de der vikle-nogen 😉
Måske skulle man, Annemette, jeg kunne nu også godt lade mig friste.
Men der er nu også et eller andet skønt ved det helt smalle og enkle, det “larmer” ikke sådan…
Ja udvalget er stort, men så er det godt det går til gode formål så får man ikke så dårlig samvittighed når man shopper amok der 😉 (på den tyske nelly går 20% til røde kors og 5% til Al Gores miljøorganisation)