Jeg har sneget mig til at strikke nogle få pinde på Viggo og hvor jeg da bare synes, at det tegner godt.
De gul-grå striber er så kække, og selv om den mørkeste grå ikke er ret meget kontrast den lidt lysere, så ser det alligevel godt ud med mørkt forneden på ærmet.
Om lidt vil jeg snuppe et par striber mere, i fred og ro og uden at gå i skjul, men jeg har lige et projekt i gang sammen med Amanda…
Opgradering af værelset – væk med Lego og andet leg, nu går den ikke længere, synes hun, den 14-årige, kun de store kasser med Lego Technic får lov at blive, resten må på loftet.
Og hun har Lego, kan jeg godt afsløre, oceaner af klodser, titusindevis, samlet af både Sophie, Laura og hende selv, 24 års Legoønsker til jul og fødselsdag, det fylder altså pænt meget.
Det er noget af et projekt at sortere og pakke ned –
måske har jeg i virkeligheden fortrudt at vi gik i gang i dag.
Jeg ville hellere viggo’e…
13 Kommentarer
Åh, så fin den ser ud til at blive 🙂
Den bliver superskøn, Liselotte…
puha! jeg er lige blevet færdig med en större gennemgang hos yngste sönnen, den 16 årige, og sådan noget er altså et projekt der fortjener gode strikkepauser indimellem, så det må være dig vel undt at snuppe et par pinde indimellem.
kh.fra Island
Frida
Det er hårdt at være mor, når der skal laves stor-oprydning på børnenes værelser, Frida, hvis man ikke blander sig får de sjældent flyttet ret meget af deres skidt…
Den ser fin ud, jeg glæder mig til at se det færdige resultat med de fine farver 🙂
Kan du ikke “viggoe” mens du dirigerer med lego-tropperne.
Det ser lovende ud med de fine striber.
Legotropperne fungerer kun under meget stram og deltagende kommando, Hanne, ellers går der for meget gummiarm og tung røv i den 😉
viggo på pindene og en god effekt på ærmet, men er det bare min pc hvor det ser ud som om du har skiftet de grå ud med blå striber på dine altid super gode foto? Jeg iler ind og bestiller min nu… jeg tror den bliver blå, grøn og grå…..
Jeg tror, at det var eftermiddagslyset der fik farverne til at syne blålige, Helle, de er skam grå…
Vi har gang i et lignende projekt her – ikke så meget lego, men til gengæld rigeligt af alt muligt andet pige-gejl. Det er vist årstiden for den slags 😉
Jeg er vild med kombinationen sennep/grå – du kan altså bare noget med farver…
Vi skal jo ha’ ryddet ud før alle julegaverne skal ind, Annette 🙂
Jeg kan nemt følge dig, vi er også gået i gang med projekt bytte-værelser. Hold da op der er meget at rydde op i. puha.. og det var mig der troede jeg skulle have ferie 🙂
“Viggo” ser godt ud, rigtig fræk 🙂
Uha, bytte-værelser, det kan være en omsiggribende aktivitet, Sonnie, god fornøjelse med det…