Så er Laura kørt afsted mod små 3 timers skriftlig eksamen i jødedom og islam
– på engelsk.
Hun var klar, syntes hun, og også en anelse nervøs, for det er store emner og hun vil jo helst være sikker på, at hun kan ALT til fingerspidserne, det pigebarn.
Jeg er sikker på, at det går fint, hun har læst, debatteret, forklaret og reflekteret flittigt over de sidste uger, hun har sat flot af…
Eneste ønske til forplejningen, ud over den sædvanlige madpakke, var en pakke saltstænger, for de kan for Laura redde alt.
Det er hendes medicin, når hun ligger syg og sølle og uden appetit.
Det er hendes lækkeri, når hun takker nej til sukker og snask.
Det er hygge, det er tryghed og comfort-food.
Og nu også eksamens-snack.
Hun fik selvfølgelig en pakke med og sammen med den store knus og ønsker om held og lykke.
Men den slags kan man vel ikke få for meget af, så send meget gerne en ekstra portion af pøj-pøj i hendes retning.
Det ville gøre hende rigtigt glad…
17 Kommentarer
Jeg håber alt det bedste og sender pøj pøjer afsted 🙂
Vi skal krydse herhjemme 🙂
Der pøj’es og krydses 🙂
Hun skal få alt det “pøj-pøj” jeg kan præstere :D)
Krydser alt, hvad krydses kan:)
Sidder allerede med krydsede ben, egentlig en dårlig vane, men endelig kan den komme til sin ret! Så pøj, pøj til den unge dame :0)
KH karen Marie
Tanker og en masse pøj-pøj er sendt til Laura.
Jeg krydser ??? og hepper. Og så har hun jo saltstængerne:)
pöj, pöj. Go Laura!
kh.fra Island
Frida
Jeg krydser 🙂
Jeg sender masser af pøj pøj afsted 🙂
Helt sikkert pøj pøj
Sender masse af held til hende, hun er så sej.
Tusinde gode ønsker for hende herfra…
Mindes studenter eksamen i religion 1994…sikke lang tid siden. Knæk og bræk til hende..og god dag til jer.
God karma sendes herfra også!
[…] karakter, der blev arbejdet for på en grå oktoberdag, den er landet i Danmark nu, kuverten blev åbnet i formiddags og der var skrevet et stort råbende […]